Christopher Fry, 1907-2005, britisk dramatiker. Frys speciale var versdramaet, bl.a. inspireret af T.S. Eliots Murder in the Cathedral (1935). I årene efter 2. Verdenskrig havde Fry stor succes med sine versificerede skuespil med motiver hentet dels fra Bibelen, dels fra klassisk og engelsk historie, specielt A Phoenix too Frequent (1946) og The Lady's Not for Burning (1948, da. opførelse 1951: Damen vil nødig brændes). I sammenligning med Eliots poetisk og filosofisk disciplinerede versdrama er Frys stykker kendetegnet ved en næsten overgiven lyrisk-metaforisk ekshibitionisme og livsfilosofisk optimisme. Det har utvivlsomt bidraget til, at det engelske teaterpublikum en overgang foretrak hans dramatik frem for Eliots. Men det er Eliot, der har overlevet på den engelske teaterscene.
Christopher Fry
Faktaboks
Christopher Fry
- Født
- 1907
- Død
- 2005
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.