Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arthur C. Clarke

Oprindelig forfatter EMP Seneste forfatter Redaktionen

Arthur C. Clarke, Arthur Charles Clarke, 16.12.1917-18.3.2008, britisk science fiction-forfatter, hvis popularitet bl.a. hviler på Childhood's End (1953, da. Ud af barndommen, 1968).

Arthur C. Clarke var idémand og populærvidenskabelig forfatter uden større interesse for personkarakteristik. Sammen med Stanley Kubrick udarbejdede han manuskriptet til filmen 2001: A Space Odyssey (1968, da. Rumrejsen år 2001) og skrev romanudgaven af samme efterfølgende, og senere 2010: Odyssey Two (1982, filmatiseret 1984). Serien omfatter yderligere to såkaldte årstalsromaner, 2061: Odyssey Three (1987) og 3001: The Final Odyssey (1997), hvor førstnævnte årstal refererer til året for tilbagekomsten af Halleys komet og den sidstnævnte til tusindåret for 2001. Især disse og Rendezvous with Rama (1973, da. 1974) appellerer til en rent intellektuel glæde ved deres gennemarbejdede fremtidsteknologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ellen Miriam Pedersen: Arthur C. Clarke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57518