Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Victor Sawdon Pritchett

Oprindelig forfatter LOSau Seneste forfatter Redaktionen

Victor Sawdon Pritchett, Victor Sawdon Pritchett, 1900-1997, britisk forfatter, hvis litterære ry navnlig hviler på hans noveller. Pritchett, der sit arbejdsliv igennem var tilknyttet London-ugemagasinet New Statesman, først som kritiker, siden i ledelsen, skrev sine historier om den lavere middelklasses hverdagsliv i et ukunstlet sprog, med udpræget sans for fortælleøkonomi og humor og med fokus på omstændigheder, der skiller individet ud fra mængden. Læst kronologisk giver hans forfatterskab (The Complete Short Stories, 1990) et stemningsmættet indblik i britisk samfundsliv op gennem 1900-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Ole Sauerberg: Victor Sawdon Pritchett i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145285