Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James Hilton

Oprindelig forfatter Tao Seneste forfatter Redaktionen

James Hilton, 1900-1954, britisk forfatter. Romanerne Lost Horizon (1933, da. Den blaa Maanes Dal, senere udg. Tabte Horisonter, 1937) og Goodbye Mr. Chips (1934, da. Farvel, Mr. Chips, 1935) har sikret James Hilton en plads i den klassiske underholdningslitteratur.

Den første handler om et eventyrligt land i Tibet, hvor tiden står stille; den anden om en barnløs kostskolelærers liv og gerning i tiden før, under og efter 1. Verdenskrig.

James Hilton var den helt store bestsellerforfatter i 1930'erne, hvor hans solide romaner kom i kæmpeoplag og blev filmatiseret med succes. Han tog derefter til Hollywood og forsvandt fra den litterære verden for at blive manuskriptforfatter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Tao Michaëlis: James Hilton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91500