Faktaboks

Oscar Wilde

Oscar Fingal O'Flahertie Wills Wilde

Født
16. oktober 1854, Dublin, Irland
Død
30. november 1900, Paris, Frankrig

Oscar Wilde var en irsk dramatiker, lyriker og prosaist. Oscar Wilde førte sig selvbevidst frem som en personificering af 1800-tallets fin de siècle-dekadence og var entusiastisk fortaler for dyrkelsen af det skønne.

Som studerende i Oxford anlagde den højt begavede Wilde, der var født og opvokset i Irland i et frisindet og velsitueret hjem og havde fået sin første universitetsuddannelse i Dublin, en opsigtsvækkende stil som æstetiker og erklæret dyrker af kunsten for kunstens egen skyld, inspireret bl.a. af kunsthistorikerne John Ruskin og Walter Pater (1839-94).

Sine lyriske evner og klassisk-kulturelle kompetence demonstrerede Wilde i sit prisvindende digt "Ravenna" i 1878, der i 1881 fulgtes op af en digtsamling i den stofligt-sensuelle tradition fra John Keats, A.C. Swinburne og Dante Gabriel Rossetti.

En ét år lang foredragsturné i USA og Canada i 1882 havde til hensigt at skabe yderligere opmærksomhed omkring Wilde selv og oplyse de skeptiske amerikanere om den æstetiske livsopfattelses velsignelser. Ved indrejsen i USA udtalte Wilde som svar på tolderens forespørgsel: "Jeg har intet at deklarere ud over mit geni".

Evnen til den korte og prægnante epigrammatiske formulering, ofte med en arrogant-uforskammet snert, blev kendetegnende for hans eneste roman, The Picture of Dorian Gray (1890, da. Dorian Grays Billede, 1905), og de franskinspirerede sædekomedier, hvormed han fornyede det engelske teater.

Romanen, hvis forord i karakteristisk epigramstil sammenfatter Wildes æstetiske og amoralske kunstsyn, kombinerer træk fra samtidens franske dekadente roman og den gotiske fortælling i historien om Dorian, der sælger sin sjæl for at bevare ungdom og skønhed. I optagetheden af et hemmeligt driftsliv under en velpoleret overflade pirker Wilde i sin roman til victorianernes ømme punkter, som det også er tilfældet i hans skuespil.

Disse stykker er, med undtagelse af det lystent-makabre Salomé (skrevet på fransk 1891, da. opf. 1915), komedier med Lady Windermere's Fan (1892, da. opf. L.W.s Vifte, 1894) og The Importance of Being Earnest (1895, da. opf. Bunbury, 1922) som de to mest succesrige; i kunstfærdige intriger afsløres hulhed, konventioner og forstillelse i middel- og overklassen.

Oscar Wilde, der var blevet gift i 1884 og havde fået to sønner, var allerede da kendt som en mand også tiltrukket af sit eget køn, og han gjorde ikke meget for at skjule sin glæde ved yngre mandligt selskab. I 1891 havde han lært lord Alfred Douglas (1870-1945) at kende.

Den unge adelsmands far endte i vrede med i 1895 offentligt at anklage Wilde for homoseksualitet. Uklogt valgte Wilde, der skæbnesvangert undervurderede den offentlige menings og det etablerede Englands strenge officielle syn på homoseksualitet, at sagsøge for bagvaskelse.

Han tabte og blev selv stillet for retten og idømt to års strafarbejde i Reading Fængsel for homoseksuelle handlinger, lovens strengeste straf. Knækket og desillusioneret skrev han et langt anklagende brev til sin unge ven, udgivet i 1905 som De Profundis (da. 1927).

Fængselsopholdet gav ham stof til digtet "The Ballad of Reading Gaol" (1898, da. Kvadet om Reading Tugthus, 1910) om fængselslivets umenneskelige vilkår og hans egen kval, skrevet i en indtrængende og alvorlig tone, der er atypisk for den ellers så vittigt-sprudlende skønånd.

Efter udståelsen af fængselsstraffen i 1897 bosatte Oscar Wilde sig i Frankrig, men dårligt helbred og økonomiske problemer gjorde det umuligt for ham at genrejse sig menneskeligt og kunstnerisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig