Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
John Clare, 1793-1864, britisk digter. Han debuterede 1820 med digte, der beskriver landskaber og bondeliv. Efterhånden blev Clare hjemsøgt af psykiske og økonomiske kriser, og han tilbragte sine sidste 27 år på en anstalt for sindssyge. Her skrev han sine mest intense digte, fx "I Am" og "An Invite to Eternity" (begge udgivet efter hans død); digtene fremkalder med deres resignerede tonefald overjordiske visioner og hjerteskærende erindringer om lysere tider.
Jan Rosiek: John Clare i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57498 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon