Faktaboks

Christopher Marlowe
Født
1564
Død
1593

Christopher Marlowe, 1564-1593, engelsk dramatiker og lyriker. Skomagersønnen fra Canterbury blev uddannet ved Corpus Christi College i Cambridge, der tildelte ham MA-graden i 1587. Ikke mange detaljer fra hans liv kendes, men hans litterære produktion tyder på velanvendt studietid, skønt han havde ry for udsvævende livsførelse og radikale synspunkter.

Samme år som han modtog sin universitetsgrad, debuterede han med omgående succes som dramatiker med første del af Tamburlaine the Great, der blev opført i London af skuespillertruppen Lord Admiral's Men med datidens nye store skuespiller Edward Alleyn (1566-1626) i titelrollen. Kort efter opførtes anden del af det retorisk kunstfærdige drama om den ærgerrige helteskikkelse, hvis tilsidesættelse af alle former for hensyn fører til hans velfortjente, men alligevel tragiske fald. Samme tema findes i forskellige gennemspilninger i Marlowes efterfølgende dramaer. I The Massacre at Paris (ca. 1589), om Bartholomæusnatten i Paris i 1572, og i The Jew of Malta (ca. 1590) er der på én gang en beundrende og fordømmende holdning til de skrupelløse og amoralske hovedfigurer.

I Edward II (ca. 1592), i dag regnet for Marlowes bedste dramatiske arbejde, nedtones de tidligere dramaers højtsvungne retoriske stil, og der gennemføres en karakterstudie, som peger frem mod Shakespeares store historiske dramaer, af hvilke enkelte (Titus Andronicus, Henry VI, Edward III) efter nogle litteraturhistorikeres skøn bærer kraftigt præg af Marlowes bidrag. Dateringen af Marlowes Edward II er usikker, bl.a. fordi Marlowe ikke selv bragte sine tekster i trykken (som Shakespeare gjorde). De tilhørte teaterkompagniet. Alle tidlige Marlowe-tekster er piratudgaver, hvilket vidner om hans popularitet. Tamburlaine I-II udkom allerede 1590, resten efter hans død.

Dido, Queen of Carthage (1594), som angives at have Thomas Nashe (1567-1609) som medforfatter, er baseret på fjerde bog af Vergils Æneide. Marlowes Doctor Faustus, der findes i to fragmenterede tekster fra 1604 og 1616, men formentlig opførtes allerede i 1588, er den første dramatisering af middelalderhistorien om den videns- og magthungrende Fausts pagt med Djævelen og hans dermed selvforskyldte fordømmelse. Marlowes bedst kendte lyriske arbejder er "Hero and Leander" (udg. 1598) og "The Passionate Shepherd to His Love" (udg. 1599), elegante digte i den traditionelle renæssancestil med emner og modeller fra klassisk mytologi; han oversatte også de latinske digtere Lucan og Ovid.

Formodninger om hemmeligt politisk arbejde og intrigeren for hoffet som årsag til hans voldsomme død ved knivstik på en kro i Deptford har aldrig kunnet endeligt bekræftes. Med Marlowe, der etablerede blankverset som kraftfuldt og fleksibelt dramatisk medium — "Marlowe's mighty line" — og nød stor respekt hos bl.a. Shakespeare, tog udviklingen af engelsk drama et stormskridt fremad, både hvad angår tematik, figurudvikling, komposition og stil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig