Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Randolph Stow

Oprindelig forfatter MLe Seneste forfatter Redaktionen

Randolph Stow, f. 1935, australsk forfatter. Stow brød igennem med To the Islands (1958), en "åndelig fabelrejse" om de hvide australieres forhold til kontinentet og dets oprindelige indbyggere. I Tourmaline (1963) ses en næsten forladt mineby i den australske ørken som et symbol på menneskets grundvilkår i kampen mellem ødelæggende fremskridtstro og stoisk udholdenhed, mens Visitants (1979) handler om en kult på Trobrianderne ud for Ny Guineas kyst. Disse to hovedværker er forfærdende bøger om kolonialismens virkninger på både koloniserede og kolonisatorer. Kontraster hertil er The Merry-Go-Round in the Sea (1965), en skildring af barndommens landskab og den måde, man vokser fra det på, og The Girl Green as Elderflower (1980) om en forfatters rehabilitering. The Suburbs of Hell (1984) er en intellektuel spændingsroman om en massemorder i havnebyen Old Harwich, Stows hjem gennem årtier.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Martin Leer: Randolph Stow i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165591