Henry Handel Richardson, egl. Ethel Florence, 1870-1946, australsk forfatter. Hun blev uddannet som pianist i Leipzig og boede i London fra 1903. Hun besøgte kun Australien én gang derefter, i 1912, for at verificere baggrunden til romantrilogien The Fortunes of Richard Mahoney (1917-29, da. Richard Mahonys Skæbne, 1931), der bygger på hendes fars tragiske livshistorie og tematiserer udvandreres følelse af kulturel splittelse.