Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Philip Freneau

Oprindelig forfatter Kold Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/9947/=ud_a_119640.mp3?revision=1

Philip Freneau, 1752-1832, amerikansk forfatter; satiriker af patriotisk og propagandistisk tilsnit. I sin digtning fulgte Freneau britiske forbilleder, især Alexander Pope, men lånte også flittigt fra præromantikere som Edward Young og Thomas Gray. Freneau var deist og rationalist, beundrede Thomas Paine og støttede Jeffersons antiføderalistiske linje. Hans skrifter, der også omfattede journalistisk essayistik, udtrykker tidligt en række centrale billeder og myter om Amerika i bl.a. "On the Emigration to America and Peopling the Western Country" (1785).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christen Kold Thomsen: Philip Freneau i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79915