Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Willard Motley

Oprindelig forfatter Kold Seneste forfatter Redaktionen

Willard Motley, 1912-1965, amerikansk romanforfatter. Motley blev berømt på den naturalistiske roman Knock on Any Door (1947, da. Lev stærkt — Dø ung, 1948, filmatiseret 1949 af Nicholas Ray) om en dreng, der vokser op i en fattig italiensk ghetto i 1930'ernes Chicago og ender i den elektriske stol. Motley ramte effektivt efterkrigstidens ambivalente holdning til "utilpassede" unge mænd. Han fulgte succesen op med fortsættelsen Let No Man Write My Epitaph (1958, da. Ingen skal skrive min gravskrift, 1960).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christen Kold Thomsen: Willard Motley i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127942