• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicky Silver

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Nicky Silver, f. 1960, amerikansk dramatiker, som begyndte sin karriere på Off-Off-Broadway-teatre. Gennembruddet kom 1991 med Fat Men in Skirts, først opført uden for USA af Teater Får 302 i København, 1995. Senere er i Danmark spillet Pterodactyls (1995) og Raised in Captivity (1996, Tvillingetvist).

Nicky Silver er teknisk velskrivende med amerikanske klichéer i persontegningen, som i bizarre situationer konfronterer publikum med tabubelagte emner. Handlingen udfolder sig i et komisk, postmodernistisk univers præget af værditab, referencer til kunst og medier, men med en stadig fastholdelse af teatersituationen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Nicky Silver i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159075