Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leon Uris

Oprindelig forfatter LOSau Seneste forfatter Redaktionen

Leon Uris, 3.8.1924-21.6.2003, amerikansk forfatter. Leon Uris blev født i en jødisk familie og deltog som marinesoldat i Stilllehavskrigen 1942-45.

Politiske problemer i Mellemøsten og staten Israels grundlæggelse gav ham stof til en række episk anlagte og handlingsmættede bestsellers med Exodus (1958, da. 1959) om Israels frihedskamp som den nok mest berømte.

Leon Uris har desuden skrevet Battle Cry (1953, da. Læderhalsene, s.å.) om Stillehavskrigen, The Angry Hills (1955, da. De vrede bjerge, 1968) om krigen i 1941 i Grækenland, Mila 18 (1961, da. 1974) om det jødiske oprør i Warszawas ghetto, Armageddon (1963, da. 1965), Topaz (1967, da. 1968) om Cuba-krisen, QB VII (1970, da. 1971) om nazistiske krigsforbrydelser, Trinity (1976, da. s.å.) om irske bønder i 1800-t., The Haj (1984, da. Hadji, 1985) om Palæstina i mellemkrigsårene, Mitla Pass (1988, da. Mitla Passet, 1989) om Suez-krisen samt Redemption (1995, da. I Frihedens navn, 1996), som foregår blandt fåreavlere på New Zealand.

Annonce

De fleste af Leon Uris' bøger er blevet filmatiseret, og han skrev desuden filmmanuskript til Raoul Walshs (1887-1980) Battle Cry (1955, da. Læderhalsene) og John Sturges' (1910-92) Gunfight at the O.K. Corral (1957, da. Sheriffen fra Dodge City).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Ole Sauerberg: Leon Uris i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177458