Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Hersey

Oprindelig forfatter Kold Seneste forfatter Redaktionen

John Hersey, 1914-1993, amerikansk journalist, romanforfatter og krigskorrespondent under 2. Verdenskrig. I 1946 sammenskrev han interview med udvalgte overlevende fra Hiroshima til en opsigtsvækkende, men nøgtern beretning, der med romanæstetiske træk skildrer deres heroiske indsats under a-bombens tilintetgørende ildstorm (Hiroshima, da. 1962). Hersey fortsatte den drama-dokumentariske teknik i sit fiktive forfatterskab, bl.a. i The Wall (1950, da. Muren, 1971) om Warszawa-ghettoens modstand mod nazisterne. Han skrev sine reportager og romaner om samtidige begivenheder, men i modsætning til senere journalistiske fiktionsforfattere som Truman Capote og Tom Wolfe lagde Hersey aldrig skjul på det didaktiske sigte med sit forfatterskab: at bidrage til sociale forandringer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christen Kold Thomsen: John Hersey i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90987