Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Dickson Carr

Oprindelig forfatter Tao Seneste forfatter Redaktionen

John Dickson Carr, 1906-1977, amerikansk-britisk forfatter, en af krimigenrens mest læste i 1930'erne og 1940'erne. Carrs forfatterskab er på næsten 100 titler. En af hans gennemgående detektiver, Sir Henry Merrivale, er skabt over Winston Churchill. Også detektiven Dr. Gideon Fell er tegnet efter levende model, nemlig forfatterkollegaen G.K. Chesterton. Carr stod fanatisk for den klassiske, "logiske", engelske detektivhistorie, ofte sindrigt komponeret over forbrydelser begået i "lukkede rum". Han skrev også historiske romaner og en smigrende biografi om forbilledet Arthur Conan Doyle (1949). Flere af Carrs begavede, men noget tørre kriminalromaner er skrevet under pseudonymerne Carter Dickson og Carr Dickson.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Tao Michaëlis: John Dickson Carr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54627