Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James Albert Michener

Oprindelig forfatter LOSau Seneste forfatter Redaktionen

James Albert Michener, 1907-1997, amerikansk forfatter. Debutbogen Tales of the South Pacific (1947, da. Sydhavsæventyr, 1952; musical 1949 og film 1958) er baseret på hans arbejde som flådehistoriker under krigen i Stillehavet. Michener var værdsat af et videbegærligt publikum for sine massive, detaljerige og gennemresearchede romaner, fx Hawaii (1959, da. 1961, filmatiseret 1970) og Centennial (1974, da. Colorado-sagaen, 1979, tv-serie 1978-79), hvor han i effektiv, journalistisk prosa, men uden egentlig litterær ambition præsenterer landes og kontinenters udvikling i dramatiserede forløb omkring enkeltindivider.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Ole Sauerberg: James Albert Michener i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125126