Herman Wouk, var en amerikansk forfatter. Hans tjeneste på en destroyer i den amerikanske flåde under 2. Verdenskrig danner baggrund for hans gennembrudsroman, The Caine Mutiny (1951, da. Mytteriet på Caine, 1952), en spændende og tankevækkende analyse i bred episk-dramatisk form af pligtens dilemma. Senere romaner, alle af samme episke format og gennemresearchede, har opnået bestsellerstatus. The Winds of War (1971, da. Krigens storme, 1-3, 1983-84) og War and Remembrance (1978, da. Verden i flammer, 1-3, 1989) dannede tillige baggrund for en internationalt succesrig tv-miniserie.
Herman Wouk
Faktaboks
Herman Wouk
- Født
- 27. maj 1915
- Død
- 17. maj 2019
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.