Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Herman Wouk

Oprindelig forfatter LOSau Seneste forfatter Redaktionen

Herman Wouk, f. 1915, amerikansk forfatter. Wouks tjeneste på en destroyer i den amerikanske flåde under 2. Verdenskrig danner baggrund for hans gennembrudsroman, The Caine Mutiny (1951, da. Mytteriet på Caine, 1952), en spændende og tankevækkende analyse i bred episk-dramatisk form af pligtens dilemma. Senere romaner, alle af samme episke format og gennemresearchede, har opnået bestsellerstatus. The Winds of War (1971, da. Krigens storme, 1-3, 1983-84) og War and Remembrance (1978, da. Verden i flammer, 1-3, 1989) dannede tillige baggrund for en internationalt succesrig tv-miniserie.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Ole Sauerberg: Herman Wouk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183138