Erle Stanley Gardner var en amerikansk forfatter og jurist.
Med den hårdtarbejdende forsvarsadvokat Perry Mason som gennemgående figur skabte Gardner fra 1933 og frem retssalskrimien, hvor handlingen veksler mellem procedure og advokatens aktive opklaringsarbejde.
Gardners utallige krimier, en del udgivet under pseudonym (mest kendt er nok A.A. Fair), gjorde ham til sin tids mest publicerede amerikanske forfatter. Gardner skrev ca. 140 bøger. Heraf er godt 80 Perry Mason-romaner, hvoraf ca. 55 også findes på dansk. Perry Mason-figuren er også blevet kendt via den meget populære tv-serie af samme navn med skuespilleren Raymond Burr i titelrollen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.