Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

William Saroyan

Oprindelig forfatter Green Seneste forfatter Redaktionen

William Saroyan, 1908-1981, amerikansk forfatter. Han debuterede opsigtsvækkende med novellesamlingen The Daring Young Man on the Flying Trapeze (1934, da. Den dristige unge Mand i den flyvende Trapez, 1946), som blev fulgt af en lang række fortællinger, skuespil og romaner, bl.a. The Human Comedy (1943, da. Den menneskelige Komedie, 1946). Hans populæreste skuespil, The Time of Your Life (1939, da. Livet er jo dejligt, 1942), gik i tre sæsoner i træk i København. Saroyans forældre var armenske indvandrere, og mange tekster trækker på den armenske baggrund, skønt han levede det meste af sit liv i Californien. Saroyans form er varm, fabulerende, ofte vemodig og altid humoristisk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Green Jensen: William Saroyan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155727