Hart Crane, 1899-1932, amerikansk lyriker. Hans krisefyldte eksistens, mellem manisk inspiration og destruktiv druk, endte med selvmord fra en færge i Den Mexicanske Golf. Cranes visionære sprog forvandler oplevelser af barndom, natur, erotik og "de brølende tyveres" hektiske dynamik til billedmæssigt komplekse vidnesbyrd om poesiens og kærlighedens sejr over tidens hærgen. Fra White Buildings (1926) kan fremhæves digte, der anvender havet som ambivalent symbol for eros og død, især "Voyages", en suite af lidenskabelige kærlighedsdigte. T.S. Eliots billede af den moderne verden som en ødemark besvarede Crane i det store episke digt, The Bridge (1930), der fejrer Brooklyn Bridge som poesiens symbol, der slår bro mellem forgængeligt og evigt.