Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernest Hemingway

Oprindelig forfatter JNoGr Seneste forfatter Redaktionen

Ernest Hemingway i en ensom periode i huset på Cuba, 1943-44. Martha Gelhorn, hans tredje hustru, opholdt sig i London. Bogen foran ham er Men at War; en samling, han redigerede, og som lå i toppen af salgslisterne i december 1943. Katten Friendless, en ud af de elleve, han havde, var ofte selskab ved skrivemaskinen. Friendless var også kodeordet, når Hemingway med et mandskab på ni i sin 40-fods båd spejdede efter tyske ubåde ved Cubas nordkyst 1942-43. Hemingway drog til fronten i Frankrig i maj 1944.

Ernest Hemingway i en ensom periode i huset på Cuba, 1943-44. Martha Gelhorn, hans tredje hustru, opholdt sig i London. Bogen foran ham er Men at War; en samling, han redigerede, og som lå i toppen af salgslisterne i december 1943. Katten Friendless, en ud af de elleve, han havde, var ofte selskab ved skrivemaskinen. Friendless var også kodeordet, når Hemingway med et mandskab på ni i sin 40-fods båd spejdede efter tyske ubåde ved Cubas nordkyst 1942-43. Hemingway drog til fronten i Frankrig i maj 1944.

Ernest Hemingway, egl. Ernest Miller Hemingway, 21.7.1899-2.7.1961, amerikansk forfatter, født i Oak Park i Chicago, Illinois.

Somrene tilbragte familien ved Wallon Lake i Ojibway-stammens land i Michigan; landskabet og dets oprindelige beboere og deres værdier er til stede i forfatterskabet fra den første bog, Three Stories & Ten Poems, der udkom i 1923 i Paris.

Vejen til den franske hovedstad og anerkendelse gik via et halvt års læretid som storbyjournalist ved Kansas City Star, efterfulgt af deltagelse i 1. Verdenskrig som frivillig i Røde Kors' ambulancekorps på den italiensk-østrigske front.

Annonce

Ernest Hemingway blev, 18 år gammel, den første amerikaner, der såredes alvorligt på denne front. Som dekoreret helt tilbragte han resten af krigen i Milano med genoptræning og en ulykkelig forelskelse, hvilket inspirerede ham til antikrigs- og kærlighedsromanen A Farewell to Arms (1929, da. Farvel til Vaabnene, 1936).

Efter et råd fra læremesteren Sherwood Anderson drog Ernest Hemingway til Paris, hvor han var korrespondent for Toronto Star 1921-26. Årene i Paris og venskabet med F. Scott Fitzgerald beskrev Hemingway i A Moveable Feast (posthumt 1964, da. Der er ingen ende på Paris, s.å.).

Som journalist havde han lært sig en enkel stil, der især i novellerne, fx de 24 noveller om den selvbiografisk inspirerede Nick Adams-figur, virker gennem antydning og kommunikerer ikke udtrykte følelser ved underdrivelse og præcis, ordknap gengivelse af fysiske detaljer. Journalistikken blev samlet som By-Line: Ernest Hemingway i 1967 (da. Signeret: Ernest Hemingway, 1968).

Den karakteristiske stil, der er påvirket af Anton Tjekhov, Jack London og Gertrude Stein, har dannet skole siden Hemingways gennembrud med novellerne i In Our Time (1925, da. I vor tid, 1967) og romanen The Sun also Rises i 1926 (da. Og Solen gaar sin Gang, 1941; nyoversat 1982).

I denne bog lykkedes det Ernest Hemingway at udtrykke mellemkrigstidens desillusionerede generations tab af håb, tro og etablerede værdier. Som bolværk mod efterkrigstidens nihilisme søgte han det oprindeligt menneskelige: Mod, kærlighed og venskab, og dyrkede det fysiske og sanselige i storvildtjagt, tyrefægtning og boksning, hvor der kræves mod og overvindelse af dødsfrygt.

La Bodeguita del Medio i den gamle bydel er en af Cubas mest berømte barer. Ernest Hemingway var stamgæst, og hertil bragte han sine udenlandske venner for at byde dem på barens specialitet, mojito, der består af tør, hvid rom, mineralvand, sukker, en myntekvist og citron. Hemingways hilsen på reolen var med til at skabe en af stedets traditioner: vers, graffiti og souvenirs fra hele verden.

La Bodeguita del Medio i den gamle bydel er en af Cubas mest berømte barer. Ernest Hemingway var stamgæst, og hertil bragte han sine udenlandske venner for at byde dem på barens specialitet, mojito, der består af tør, hvid rom, mineralvand, sukker, en myntekvist og citron. Hemingways hilsen på reolen var med til at skabe en af stedets traditioner: vers, graffiti og souvenirs fra hele verden.

I Death in the Afternoon (1932, da. Døden kommer om eftermiddagen, 1961), der handler om tyrefægtning, livsvisdom og det at skrive, er Hemingway blevet stoisk og kynisk i sine angreb på hykleri og puritanisme.

Midt i 1930'erne følte han et stærkt socialt engagement, som det ses i To Have and Have Not (1937, da. At have eller ikke have, s.å., første fremmedsprogede udgave), hvor de rige og fattige er sat i stærk kontrast.

Ernest Hemingway arbejdede i perioder i 1937-38 som krigskorrespondent i Den Spanske Borgerkrig og sluttede sig til den antifascistiske front. Han udtrykte sin afsky for denne og al krig i romanen For Whom the Bell Tolls (1940, da. Hvem ringer Klokkerne for? 1941, filmatiseret 1943 med Ingrid Bergman og Gary Cooper i hovedrollerne).

I 1940'erne opholdt han sig mest på Cuba, og her udspilles handlingen i hans sidste roman, The Old Man and the Sea (1952, da. Den gamle mand og havet, s.å.), der viser menneskets håbløse, men nødvendige kamp mod tiden. Som de andre romaner blev den filmatiseret.

I 1954 modtog Ernest Hemingway nobelprisen i litteratur. Syv år senere blev han offer for den selvskabte myte om "den mandige og hårdkogte forfatter" og skød sig. Han efterlod flere ikke færdiggjorte manuskripter, der viser nye sider af ham.

Den lange, men ikke færdigskrevne Nick Adams-novelle "The Last Good Country" (1972, da. Michigan for længe siden, 1974) viser fx storesøsterens positive indflydelse på forfatteren i deres barndom.

Og den almindeligt udbredte, men misforståede forestilling om Ernest Hemingways ufølsomhed og mandschauvinistiske kvindeopfattelse må revurderes især i lyset af hans korrespondance (Selected Letters: 1917-1961, 1981) og den ikke færdiggjorte roman The Garden of Eden (manuskript 1946-47 og 1958; udg. 1986, da. Edens have, 1987), der foregriber en senere kønsdebat.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Nordby Gretlund: Ernest Hemingway i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90455