Faktaboks

Djuna Barnes
Født
12. juni 1892, Cornwall-on-Hudson, New York U.S
Død
18. juni 1982, City of New York
Djuna Barnes, cirka 1921

Djuna Barnes var en amerikansk forfatter. Ud over romanen Nightwood (1937, dansk Nattens Skove, 1964) om et lesbisk kærlighedsforhold udgav den gådefulde Djuna Barnes eksperimentel fiktion, journalistik, poesi og dramatik, ofte om kvinders seksualitet.

Hun færdedes i toneangivende kunstnermiljøer omkring Gertrude Stein, T.S. Eliot og James Joyce og var ven med Peggy Guggenheim, som hun mødte i 1920’erne. I den danske udgave af Nightwood der udkom på forlaget Arena og oversat af Ulla Ryum, er forordet skrevet af T.S. Eliot og dateret 1937, og bogen er tilegnet Peggy Guggenheim og John Ferrar Holms.

Da Djuna Barnes vendte tilbage til New York i 1939, slog hun sig ned i Greenwich Village i en lille lejlighed på Patchin Place, hvor hun levede i 42 år meget tilbagetrukket frem til sin død, seks dage efter hun var fyldt 90 år.

Hun blev 1961 optaget i American Academy of Art and Letters og i 1981 i National Endowment for the Arts.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig