Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edith Wharton

Oprindelig forfatter LOSau Seneste forfatter Redaktionen

Edith Wharton, 1862-1937, amerikansk forfatter. I såvel gennembrudsromanen The House of Mirth (1905, da. Munterhedens hus, 1994) som hovedværket The Age of Innocence (1920, da. Grevinde Olenska, 1954, nyoversat 1994 som Uskyldens år, filmatiseret af Martin Scorsese, 1993), der indbragte hende en Pulitzerpris som den første kvinde, kritiserer hun sit eget velhavende New York-miljøs opførsel og moralske forestillinger.

Sammen med Henry James, hvis indflydelse på sit eget arbejde hun anerkendte i The Writing of Fiction (1925), gjorde Edith Wharton, der siden 1907 opholdt sig i Frankrig, temaet om forskellen mellem amerikansk og europæisk livsstil (fx i Madame de Treymes, 1907) til et centralt litterært anliggende.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Ole Sauerberg: Edith Wharton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182466