Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oliver Wendell Holmes

Oprindelig forfatter Kold Seneste forfatter Redaktionen

Oliver Wendell Holmes, 1809-1894, amerikansk forfatter. Holmes' medicinske profession — han var professor i anatomi — har sat sig spor i Elsie Venner: A Romance of Destiny (1861), hvor Holmes konfronterer New Englands traditionelle calvinistiske dogmatik om arvesynd med sin interesse i de biologiske og psykologiske årsager til Elsie Venners komplekse karakter. Portrættet var angiveligt baseret på feministen Margaret Fuller. Samme roman rummer også en venlig selvkritik af Holmes' eget overklassemiljø, som han kaldte en "brahminsk" kaste. Holmes' aforistiske essayistik er i klassicistisk tradition. Hans lejlighedsdigtning er præget af rationalistisk skepsis over for både religiøs fundamentalisme og højstemt romantisk transcendentalisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christen Kold Thomsen: Oliver Wendell Holmes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92536