Faktaboks

Herman Melville
Født
1. august 1819, 6 Pearl Street, Manhattan, New York
Død
28. september 1891, 104 East 26th Street, Manhattan, New York
Herman Melville, maj 1870
Portræt af Herman Melville. Bestilt og præsenteret for familien af Melvilles svoger, John Hoadley. Maleriet hænger i Edison and Newman Room på Houghton Library, Harvard University. Olie på lærred; højde: 67,3 cm; bredde: 54,6 cm.
Af /Houghton Library, Harvard University, Modern Books and Manuscripts.

Herman Melville var en amerikansk forfatter og en del af den såkaldte Amerikanske Renæssance omkring midten af 1800-tallet. Melville er mest kendt for hvalfangerromanen Moby-Dick; or, the Whale (1851), men har også skrevet andre betydningsfulde værker som de to noveller "Bartleby, the Scrivener: A Story of Wall Street" (1853) og "Benito Cereno" (1855) samt det ufuldendte alderdomsværk Billy Budd, Sailor (posthumt 1924).

Melvilles værker er kendetegnet ved et livsfilosofisk sortsyn, og hans rastløse temperament giver sig udslag i en hvileløs eksistentiel søgen. Tonen i hans værker er til gengæld ofte både let og humoristisk, mens stilen med dens evindelige digressioner, videnskabelige kendsgerninger og metafysiske spekulationer kan virke udfordrende på mange læsere.

Familiebaggrund

Herman Melvilles forældre hed Allan Melvill og Maria Gansevoort. Han var deres tredje barn i en børneflok på otte.

Hollandske rødder

Maria Gansevoort var datter af Peter Gansevoort og Catherine Van Schaick Gansevoort, en respektabel familie med hollandske rødder, der også indbyrdes talte hollandsk. Melvilles morfar var anerkendt for sin deltagelse ved Fort Stanwix, hvor han havde kommandoen i 1777. To år senere, i 1779, drog en ekspedition fra Fort Stanwix, og den var ledet af Goose Van Schaick, som var fætter til Catherine og Peters kommandør.

Peter Gansevoort blev gift med Catherine Van Schaick det følgende år. De fik fem børn, hvoraf den ene var Melvilles mor. Maria modtog den dannelse, enhver ung dame af fin herkomst burde have. Hun kendte til musik og dans, som var forudsætninger for, at hun kunne betragtes som en elegant og dannet kvinde. Maria blev født ind i en protestantisk familie, og religionen spillede en væsentlig rolle i opdragelsen af hendes børn. Den fik senere stor betydning for Melvilles forfatterskab, blandt andet i form af kritiske udfald mod kristne missionærer.

Amerikansk patriotisme

Melvilles farfar, Thomas Melvill, var en amerikansk patriot fra Boston. Han deltog i Boston Tea Party i 1773, en politisk protest, hvor en gruppe demonstranter forklædt som indianere ødelagde et engelsk skib med the. Thomas Melvill blev i 1774 gift med Priscilla Scollay. I Melvilles barndom besøgte han sin farfar og farmor flere gange. Der fik han fortalt krigshistorier, som farfaren selv havde været en del af, og han fik vist ting fra Boston Tea Party, inklusive teblade fra det ødelagte skib. Thomas og Priscilla fik sammen 11 børn, heriblandt Allan Melvill, Herman Melvilles far.

Allan Melvill blev således født ind i en respektabel og betydningsfuld familie. Hans fremtid så lys ud, da han i 1814 blev gift med Maria Gansevoort. De flyttede til New York, hvor Allan handlede med silke, fine handsker og tørklæder. Da han ikke kunne følge med udviklingen af de store amerikanske auktionshuse, blev gæld og lån hurtigt en del af hans og familiens hverdag. Han levede over evne, og familien vænnede sig til et liv i luksus. Melville voksede op med tjenere og kokke i husholdningen, og selvom Allan var i dyb gæld, ophørte hans overforbrug ikke. Familien flyttede til stadig større boliger på stadigt mere prestigefyldte adresser.

Faderløs og trange kår

Allan Melvills gældsspiral kulminerede i 1830, hvor familien som følge af økonomisk gæld flyttede fra New York til Albany. Allan døde det følgende år og efterlod den 12-årige Herman og hans syv søskende faderløse. Familiens indkomst var nu så ubetydelig, at Hermans skolegang blev afbrudt. Han arbejdede i stedet som bydreng for en bank, mens hans storebror Gansevoort, der var den velbegavede af de to, åbnede sin egen forretning. Men en brand ødelagde næsten alt i forretningen, og en national økonomisk krise forværrede kun situationen. Familien endte nu i en lille landsby sammen med andre familier, som havde lidt samme skæbne. På et tidspunkt i løbet af familiens kontinuerlige kriser besluttede Maria Melvill at tilføje et "e" til sit og børnenes efternavn. Det var hendes håb, at navneforandringen ville markere en ny begyndelse for familien.

Sømandslivet

Liste over mandskabet på Acushnet
Liste over besætningsmedlemmerne på hvalfangerskibet Acushnet, december 1840. Herman Melvilles navn står opført på sjette linje fra neden.
Records of the U.S. Customs Service, RG 36, National Archives at Boston.

Herman Melville arbejdede i en kort periode som lærer, men den 1. juni 1839 nåede han 19 år gammel til et vendepunkt i sit liv. Han drog til søs som kahytsdreng på handelsskibet St. Lawrence, der sejlede mellem New York og Liverpool. Efter fire måneder vendte han hjem til New York. Den 28. december 1840 tog han hyre på hvalfangerskibet Acushnet og sejlede ud fra New Bedford den 3. januar 1841 mod Stillehavet på et fireårstogt. Efter 18 måneder deserterede Melville sammen med Richard Tobias Greene i Nuku Hiva-bugten ved de polynesiske Marquesas-øer.

Kannibaler, mytteri, fængsel

Efter cirka en måneds samliv med med Taipi-folket forlod Melville øen på det australske hvalfangerskib Lucy Ann. Skibet sejlede til Tahiti, og her deltog Melville i et mytteri, blev fængslet herfor, men formåede at flygte. I to måneder drev han rundt på de polynesiske øer, men i november 1842 fik han seks måneders hyre på endnu en hvalfanger, Charles and Henry fra Nantucket. I maj 1843 afmønstrede han på Maui, Hawaii. Den 20. august sluttede han sig til den amerikanske flåde ombord på fregatten USS United States, og i oktober 1844 ankom han med fregatten til Boston.

Spirende forfatter

I løbet af den femårige periode, han tilbragte på forskellige skibe (handel, hvalfangst, flåde), opnåede Melville uudslettelige førstehåndsindtryk af livet til søs. Han deltog i hvalfangst og i den efterfølgende partering af hvaler og udvindingen af hvalolie. Han overværede begravelser til søs. Han var vidne til den korporlige afstraffelse af sømænd. Han oplevede det brutale hierarki i mødet med diktatoriske kaptajner. På trods af dette åbnede han sin bevidsthed og alle sine sanser for livet på havet, for han oplevede også intimt broderskab, sublim natur og ukorrumperede kulturer.

De første romaner

Erfaringerne fra søen transformerede Melville til skrift. De blev katalysatoren for hans forfatterskab. Mødet med Taipi-folket på Marquesas-øerne kom til at spille en stor rolle for hans første roman Typee: A Peep at Polynesian Life (1846), som sammen med efterfølgeren Omoo: A Narrative of Adventures in the South Seas (1847) var populære og eksotiske eventyrromaner, der skaffede forfatteren et stort publikum.

Tidlig succes

Naturhytter på Nuku Hiva
Cases de naturels à Nouka-Hiva. Atlas pittoresque, planche 54. Jules Dumont d'Urville: Voyage au Pôle Sud et dans l'Océanie sur les corvettes L'Astrolabe et La Zélée (Paris: Gide, 1846).
Af .

I Typee følger vi den unge sømand Tommo, der sammen med vennen Toby beslutter at desertere fra det hvalfangerskib, de begge er indskibet på. De søger i land på en af Marquesas-øerne, hvor de efter en indledende paradisisk periode i stigende grad føler sig fanget blandt Taipi-folket, som de betragter som kannibaler. Typee skildrer Taipi-stammens kultur, traditioner og sociale hierarki, og romanen er kendt for Melvilles detaljerede og levende beskrivelser af Marquesas-øernes naturlige skønhed og eksotiske miljø. Typee er en blanding af eventyrligt plot, social kritik, anekdotiske indslag og etnografiske iagttagelser, og Melville udviser en kulturrelativistisk tolerance over for fremmede moralske og erotiske sædvaner.

Omoo udforsker Tommos videre oplevelser og eventyr i det polynesiske øhav, herunder mødet med forskellige mennesker, lokale skikke og landskaber. I romanen skildrer Melville de farverige og eksotiske omgivelser i det sydlige Stillehav, men i udforskningen af temaer som kulturel sammenstød, magtforhold, identitet og menneskelig natur kritiserer Melville samtidig kolonialismen og dens indvirkning på de oprindelige folk.

Typee og Omoo er blandt de tidligste eksempler på amerikansk rejse- og eventyrlitteratur, og især Typee har haft indflydelse på efterfølgende forfattere og deres skildringer af Stillehavsområdet. Til trods for den kritiske og kommercielle succes måtte Melville alligevel søge job andre steder, da bøgerne ikke indbragte ham nok til dagen og vejen. Melville var resten af sit liv plaget af svære økonomiske vilkår.

Hustru og børn

Samme år, som Omoo udkom, begyndte Melville at se sin kommende hustru Elizabeth Knapp Shaw. Efter blot tre måneders bekendtskab blev de forlovet i juni 1847. Elizabeth var datter af Lemuel Shaw, en respektabel dommer, der flere gange havde spillet vigtige roller i retssager om slaveri. Melville var som sin svigerfar stærkt kritisk over for slaveriet. De to kendte hinanden i forvejen, og Melville havde dedikeret Typee til Lemuel Shaw.

Tilbage i New York

I 1847 flyttede Herman og Elizabeth til New York. De blev gift den 4. august 1847 i Boston, og sammen fik de fire børn: Malcolm Melville (1849-1867), der døde i en alder af blot 18 år af et selvforskyldt pistolskud; Stanwix Melville (1851-1886), som også døde ung, og mens Melville stadig levede, af tuberkulose; Elizabeth Melville (1853-1908); Frances Melville (1855-1938). I New York boede Herman og Elizabeth sammen med Melvilles yngre bror, Allan, og hans kone, Sophia Thurston.

De næste romaner

Det var i New York, at Melville i løbet af de følgende år skrev og udgav ikke mindre end tre romaner.

Kunstnerisk ambitiøs

Efter succesen med sine to første romaner blev Melville kunstnerisk ambitiøs. Det udmøntede sig i Mardi: and a Voyager Thither (1849), der har de personlige erfaringer fra Sydhavsøerne som baggrundstæppe, men tilfører dette realistiske lag utopiske og allegoriske træk. Anmeldelserne var blandede, og romanen blev en kommerciel fiasko.

Handlingen i Mardi følger den unge amerikanske sømand Taji, der rejser gennem det fiktive øhav Mardi. Han ledsages af sin ven, den aristokratiske Yillah, og den loyale kammerat Babbalanja. Under deres rejse støder de på en række farverige og mystiske karakterer og bliver involveret i en række eventyr og filosofiske diskussioner.

Mardi er mere end blot en eventyrlig fortælling; den er også en filosofisk og eksistentiel roman. Med sin kombination af eventyrlige landskaber, mysterier, filosofiske spekulationer og allegoriske elementer er Mardi en forløber for Moby-Dick.

To romaner på fire måneder

Melville følte sig nu presset til at tjene penge. Han vendte derfor tilbage til et mere konventionelt romanformat i håbet om, at det ville tilfredsstille både læsere, forlagsredaktører og anmeldere. Melville skrev nu to romaner på bare fire måneder: Redburn: His First Voyager (1849), der er baseret på Melvilles første skibsrejse med St. Lawrence til Liverpool, og White-Jacket; or, the World in a Man-of-War (1850), der foregår på et amerikansk flådeskib og trækker på Melvilles erfaringer ombord på USS United States. I White-Jacket kan man desuden ane spor af Melvilles personlige sorg over at have mistet sin storebror, Gansevoort, hvis død forværrede familien Melvilles økonomisk krise.

Kunstnerisk desillusioneret

Om Redburn, der ellers fik en fin modtagelse, skrev Melville i sin dagbog, at han betragtede den som "affald, og skrev den for at købe tobak med". Om Redburn og White-Jacket har han udtalt, at de var "to job, som jeg har udført for penge – tvunget til det, som andre mænd er til at save træ". Med White-Jacket, som også blev udmærket modtaget, tog Melville afsked med den konventionelle romanform. Han var efter fire "markedsromaner" og en enkelt fejlslagen ambitiøs roman kunstnerisk desillusioneret.

Arrowhead

Arrowhead
Arrowhead set fra dets nordøstlige hjørne, forfatterens Herman Melvilles residens, 780 Holmes Road, Pittsfield, Berkshire County, Massachusetts, april 1934.
Historic American Buildings Survey, Library of Congress, Washington, D.C..

I september 1850 lånte Melville $3.000 af sin svigerfader til at købe en 160 hektars landejendom i den sydlige udkant af Pittsfield, Massachusetts. Melville døbte sit nye landsted Arrowhead efter fundet af adskillige pilespidser, som blev gravet op under plantningssæsonen.

Mount Greylock

I dag er Arrowhead først og fremmest berømt som stedet, hvor Melville med udsigt fra sit arbejdsværelse til det kaskelothvalformede Mount Greylock skrev Moby-Dick. Flere af Melvilles kortprosastykker som "Cock-A-Doodle-Doo!", "I and My Chimney" og "The Piazza" er også skrevet på Arrowhead og tager udgangspunkt i huset og lokalområdet.

I løbet af 1850'erne så Melville sig nødsaget til at frasælge stykker af grunden som følge af pengemangel. I 1863 var Melville i så dyb gæld, at han blev nødt til at sælge ejendommen til sin bror Allan, hvorefter han flyttede tilbage til New York.

Moby-Dick

Mount Greylock
Udsigt til Mount Greylock fra Melvilles skrivebord. Bjerget mindede ham om en kaskelothval og inspirerede ham under det slidsomme arbejde med Moby-Dick.

Samme år, som Melville flyttede ind på Arrowhead, påbegyndte han den monumentale roman Moby-Dick; or, the Whale (1851, da. Moby-Dick eller Hvalen, 1955, 2011). Forfatteren Nathaniel Hawthorne boede på dette tidspunkt lige sydvest for Lenox, kun cirka 8 kilometer fra Arrowhead. Da Melville mødte Hawthorne på en udflugt til Monument Mountain den 5. august 1850, blev han dybt fascineret af den 15 år ældre kollega og hyldede ham straks derefter i essayet "Hawthorne and His Mosses" (1850; da. inkluderet i En pibe Kanaster og en Redeye, 2015).

Monument Mountain, 5. august 1850

Essayet er dog ikke blot en hyldest til Hawthorne, det er også en national og personlig litterær uafhængigserklæring. Heri taler Melville om nødvendigheden af og troen på amerikansk litteraturs egenværdi, ligesom han indirekte sætter sig selv i scene som en ny amerikansk Shakespeare. Den 5. august 1850 har mytologisk status i den amerikanske litteraturhistorie, for mødet mellem Melville og Hawthorne ansporede førstnævnte til at skrive det, som Melville-biografisten Andrew Delbanco har kaldt "den mest ambitiøse bog, der nogensinde er skrevet af en amerikansk forfatter".

Gearskifte

Melvilles oprindelige plan var at færdiggøre manuskriptet til sin nye hvalfangerroman i efteråret 1850, men den udkom først et år senere i september 1851. Melville undergik en personlig og kunstnerisk forvandling i sommeren 1850, idet han som antydet i "Hawthorne and His Mosses" havde fået genopvakt sine kunstneriske ambitioner.

"En ond bog"

Dét, der bare skulle have været en hurtigt komponeret roman om hvalfangst skrevet i samme toneart som Typee og Omoo, altså som eksotisk eventyrroman, forvandlede sig i løbet af det efterfølgende år til en ambitiøs, men også monstrøs og megaloman roman – "en ond bog", som Melville selv udtrykte det over for Hawthornes hustru, Sophia. Fra sommeren 1850 til sommeren 1851 arbejdede Melville manisk på sit manuskript og lukkede sig ofte inde dage ad gangen, opslugt af sit stof, optændt af sin genvundne kunstneriske frihed og opildnet af Hawthorne.

Mødet med Hawthorne var én årsag til Melvilles gearskifte, en anden var Melvilles granskning af de europæiske klassikere, ikke mindst hans intense læsning af Shakespeares samlede værker, og en tredje var hans nedslående erfaringer med at skrive for markedet. Dels tjente han alligevel ikke nok penge til at kunne forsørge sin familie, dels tilfredsstillede formatet ikke hans kunstneriske ambitioner.

Nathaniel Hawthorne

Hawthorne og Melville forblev venner i mange år, de udvekslede breve og besøgte hinanden, og Melville dedikerede Moby-Dick til Hawthorne. Hvis man besøger Arrowhead, kan man opleve den tilstødende lade, hvor Hawthorne og Melville nød en brandy og en cigar, alt imens de "talte ontologiske heltegerninger". Man kan også få adgang til Melvilles arbejdsværelse og det tilstødende sovekammer, som Hawthorne brugte som gæsteværelse, når han overnattede på Arrowhead.

Moby-Dick udkom den 18. oktober 1851 i England i tre bind med titlen The Whale (uden den væsentlige epilog, som trykkeren ved en fejl havde udeladt). Knap en måned senere, den 14. november 1851, udkom romanen så i ét bind i USA under titlen Moby-Dick; or, the Whale. Romanen fandt kun få læsere i samtiden, men blev i 1920'erne genopdaget og anerkendt som en af de første modernistiske romaner. Siden "The Melville Revival" i 1920'erne er Moby-Dick kun vokset i anseelse, og hver epoke synes at have sin egen Moby-Dick.

Romanen er filmatiseret flere gange, blandt andet af John Huston i 1956.

De efterfølgende værker

Nedslået over fiaskoen skrev Herman Melville kunstnerromanen Pierre; or, The Ambiguities (1852), der skildrer en forfatters arbejde med sit livs roman. Pierre er et af Melvilles mest kontroversielle og komplekse værker, idet det udfordrer romancegenrens formelle såvel som indholdsmæssige konventioner.

Den skøre Melville

Handlingen i Pierre følger Pierre Glendinning, en ung mand fra New York, der lever en privilegeret tilværelse. Da han opdager en dybt skjult familiehemmelighed, vendes der op og ned på hans verden. Pierre konfronteres med moralske dilemmaer, konflikter mellem pligt og lidenskab samt en veritabel identitetskrise.

I Pierre sætter Melville spørgsmålstegn ved troen på individets selvbestemmelse og frihed. Han skaber et komplekst og psykologisk portræt af hovedpersonen, der kæmper med sin indre verden og de ydre forventninger. Pierre Glendinnings søgen efter absolutte værdier har mindelser om kaptajn Ahabs livtag med havet og hvalen i Moby-Dick.

Pierre vakte furore og resulterede blandt andet i følgende overskrift på en anmeldelse: "HERMAN MELVILLE CRAZY". Fiaskoen med Pierre fik Melville til at vende sig mod kortprosagenrerne novelle og fortælling, som han hurtigt kunne afsætte til Putnam's Magazine og Harper's Monthly.

Kortprosa

Før, under og efter arbejdet med sin næstsidste roman, Israel Potter (1855), skrev Melville en lang række kortprosaværker, hvoraf nogle i dag har opnået kanonisk status. Det drejer sig ikke mindst om "Bartleby, The Scrivener: A Story of Wall Street" (1853) og "Benito Cereno" (1855).

"Bartleby, The Scrivener" fortælles af en advokat fra Wall Street, der ansætter en skriver ved navn Bartleby. I begyndelsen udfører Bartleby sit arbejde med ekstrem nøjagtighed, men efterhånden begynder han at afvise enhver anmodning eller ordre med den berømte sætning: "I would prefer not to". Bartlebys passive modstand og hans generelle apati skaber forvirring og uro hos advokaten og de andre ansatte. Fortællingen tematiserer menneskets fremmedgørelse i den moderne storby, meningsløsheden i menneskets arbejde og samfundets udstødelse af dem, der ikke passer ind i normerne.

"Benito Cereno" er baseret på en sand historie om et oprør på et slaveskib og udforsker temaer som slaveri, racisme, magtforhold og menneskelig ondskab. Amasa Delano, kaptajn på et amerikansk handelsskib, beslutter sig for at besøge det spanske slaveskib San Dominick, hvis adfærd og udseende Delano finder mistænkelig. Hans mistanke bestyrkes ombord på San Dominick, hvor besætningen og skibets kaptajn, Benito Cereno, opfører sig underligt. Efterhånden som historien udfolder sig, afsløres sandheden om, at slaverne har gjort oprør og overtaget skibet, mens Cereno er blevet holdt som en slags marionetdukke.

"Benito Cereno" udmærker sig ved sin udforskning af moralske og semantiske tvetydigheder, og Melville kritiserer med novellen de underliggende fordomme og hykleri i samfundet, ikke mindst i forhold til spørgsmålet om slaveri.

Kritisk studie af revolutionen

I den korte historiske roman Israel Potter: His Fifty Years of Exile fortæller Melville historien om den titulære hovedperson, Israel Potter, der var en amerikansk soldat under Den Amerikanske Revolution. Romanen er baseret på virkelige begivenheder.

Handlingen følger Israel Potters liv fra tidlig barndom i New England til deltagelse i Den Amerikanske Uafhængighedskrig. Romanen beskriver Potters oplevelser som soldat, hans møder med berømtheder som George Washington og Benjamin Franklin, og hans senere eventyr som eksileret krigsveteran i Europa.

Gennem Israel Potters rejse retter Melville et kritisk blik på krigens omkostninger, individets kamp for frihed og retfærdighed samt den amerikanske patriotisme og selvforherligende fortælling om uafhængighedskrigen.

En postmoderne roman

Hans sidste prosaværk, The Confidence-Man (1857), er en satanisk og satirisk leg med både romanens form og tidens moralske værdier. Den handler om identitet og bedrag. Handlingen udspiller sig ombord på en flodbåd, der sejler på Mississippi-floden. Melville præsenterer en række farverige og mystiske figurer, "confidence-men", der manipulerer og bedrager passagererne om bord. Figurerne tager forskellige identiteter og personligheder på sig og udfordrer læserens og karakterernes opfattelse af sandhed og illusion.

The Confidence-Man blander satire, filosofi, allegori og social kommentar. Den tematiserer bedrag, menneskets naturlige mistro og vores evne til at narre os selv. Melville kritiserer samfundets tendens til at være let bytte for svindlere og opportunister. Romanen er blevet læst som et tidligt postmoderne værk.

Melvilles rejser

Arbejdet med The Confidence-Man og de foregående års kunstneriske og økonomiske kampe havde tæret voldsomt på Melville, og i 1856 led han et fysisk og psykisk sammenbrud. I 1849-50 havde den unge forfatter foretaget sin første europæiske dannelsesrejse og havde fået genopvakt sine kunstneriske ambitioner. Resultatet var Moby-Dick.

Fra den 11. oktober 1856 til den 20. maj 1857 foretog Melville endnu en rejse, denne gang til Europa og Palæstina. Formålet var denne gang først og fremmest rekonvalescens.

Ved sin hjemkomst slog Melville sig på foredrag, primært for at tjene penge, og turnerede landet med nogle få udvalgte foredrag mellem 1857 og 1860. I 1860 foretog han sin tredje længere rejse efter årene som sømand, denne gang en rejse ombord Meteor med kurs mod Californien. Melville afbrød dog rejsen midtvejs og returnerede til New York.

Lyrikeren Melville

Rejsen i 1856-57 er skildret i det store fortællende digt Clarel: A Poem and Pilgrimage in the Holy Land (1876), der viser Melville som en fin lyriker. Handlingen følger hovedpersonen Clarel, en ung amerikansk studerende, der rejser til Det Hellige Land for at udforske sine spirituelle og religiøse overbevisninger. Gennem Clarels oplevelser og møder med forskellige karakterer undersøger Melville temaer som tro, tvivl, frelse og menneskets søgen efter mening og åndelig opfyldelse.

Clarel er et omfattende værk, der kombinerer poesi, fortælling og filosofi. Det inkorporerer en bred vifte af religiøse traditioner, herunder kristendom, jødedom og islam, og diskuterer de eksistentielle spørgsmål, der er forbundet med menneskets søgen efter guddommelig mening. Værket fik en blandet modtagelse og solgte beskedent.

Efter Melville i 1863 havde solgt Arrowhead og var vendt tilbage til New York, hvor han købte sin brors hus på 104 East 26th Street, rejste han i 1864 til frontlinjen i Den Amerikanske Borgerkrig for at besøge sin fætter Henry Gansevoort. Der oplevede Melville krigen på tæt hold, hvilket gav ham inspiration til at skrive sin første digtsamling, Battle-Pieces and Aspects of the War (1866). Den blev en kommerciel fiasko, og anmeldelserne var kritiske.

Digtene udforsker temaer som krigens brutalitet, menneskelig lidelse og nationens skæbne. Der veksles mellem konkrete kamphandlinger og mere overordnede refleksioner over krigens indvirkning på individet og samfundet som helhed, og digtene fanger krigens råhed og de komplekse følelser, den vækker.

Sent i livet udgav Melville også de to digtsamlinger John Marr and Other Sailors (1888) og Timoleon (1891), begge inspireret af hans oplevelser som sømand. De var tiltænkt familiemedlemmer og venner og blev kun trykt i 25 eksemplarer.

I den nyere Melvilleforskning er der en stigende anerkendelse af Melville som lyriker.

Toldinspektør

Melvilles gravsted, Woodlawn Cemetery, Bronx, New York City
Herman Melville og hans families gravsted, Woodlawn Cemetery, Bronx
Af /New York State of Mind: Mapping New York Literary History.
Licens: CC BY SA 4.0

I 1866, samme år som Battle-Pieces udkom, fik Herman Melville ansættelse som toldinspektør i New York, en stilling han bestred i to årtier, indtil han gik på pension i 1885. I denne periode var han stort set glemt som forfatter. I disse år led Melville af psykisk udmattelse, fysisk smerte og kunstnerisk desillusion. Sønnen Malcolms selvmord i 1867 forstærkede hans sortsyn. Spekulationer om alkoholmisbrug, hustruvold og sindssygdom eksisterer i forskningslitteraturen.

Melville døde om morgenen den 28. september 1891. Hans dødsattest angiver "cardiac dilation" (hjerteudvidelse) som årsag. Han er begravet på Woodlawn Cemetery i the Bronx, New York City.

Ufuldendt alderdomsværk

Ved sin død efterlod Melville sig manuskriptet til Billy Budd, Sailor (1924; filmatiseret 1962 af Peter Ustinov og siden flere gange som tv-film), en kristusmyte i sømandsregi. Den handler om den unge sømand, Billy Budd, der ombord på det britiske flådeskib HMS Bellipotent under Napoleonskrigene dømmes til døden af skibets kaptajn efter at have forårsaget en underofficers død.

Billy Budd er en roman om bristede illusioner og korrumperede idealer. Den tematiserer forholdet mellem skyld og uskyld, syndighed og renhed, menneskeret og naturret samt konflikten mellem pligt og personlig integritet.

Melvilles værker

Romaner

  • Typee: A Peep at Polynesian Life (1846)
  • Omoo: A Narrative of Adventures in the South Seas (1847)
  • Mardi: and a Voyage Thither (1849)
  • Redburn: His First Voyage (1849)
  • White-Jacket; or, The World in a Man-of-War (1850)
  • Moby-Dick; or, The Whale (1851)
  • Pierre; or, The Ambiguities (1852)
  • Isle of the Cross (1853; upubliceret, manuskript gået tabt)
  • Israel Potter: His Fifty Years of Exile (1855)
  • The Confidence-Man: His Masquerade (1857)
  • Billy Budd, Sailor (An Inside Narrative) (1891; ufærdig, publiceret posthumt 1924)

Noveller, fortællinger

  • "Bartleby, The Scrivener: A Story of Wall Street" (1853)
  • "Cock-A-Doodle-Doo! or, The Crowing of the Nobel Cock Beneventano" (1853)
  • "The Encantadas, or Enchanted Isles" (1854)
  • "Poor Man's Pudding and Rich Man's Crumbs" (1854)
  • "The Happy Failure: A Story of the River Hudson" (1854)
  • "The Lightning-Rod Man" (1854)
  • "The Fiddler" (1854)
  • "The Paradise of Bachelors and the Tartarus of Maids" (1855)
  • "The Bell-Tower" (1855)
  • "Benito Cereno" (1855)
  • "Jimmy Rose" (1855)
  • "The 'Gees" (1856)
  • "I and My Chimney" (1856)
  • "The Apple-Tree Table, or Original Spiritual Manifestations" (1856)
  • "The Piazza" (1856)
  • The Piazza Tales (1856) ("The Piazza"; "Bartleby, the Scrivener"; "Benito Cereno"; "The Lightning-Rod Man"; "The Encantadas, or Enchanted Isles"; "The Bell-Tower")
  • "The Two Temples" (1924; posthumt)
  • "Daniel Orme" (1924; posthumt)

Digtsamlinger

  • Battle-Pieces and Aspects of the War (1866)
  • Clarel: A Poem and Pilgrimage in the Holy Land (1876)
  • John Marr and Other Sailors (1888)
  • Timoleon (1891)
  • Weeds and Wildings (1924; posthumt)

Anmeldelser og essays

  • "Fragments from a Writing Desk, I & II" (1839)
  • "Etchings of a Whaling Cruise" (1847)
  • "Authentic Anecdotes of 'Old Zack'" (1847)
  • "Mr Parkman's Tour" (1847)
  • "Cooper's New Novel" (1849)
  • "A Thought on Book-Binding" (1850)
  • "Hawthorne and His Mosses" (1850)

Korrespondance

Melvilles brevvekslinger fra 1828 til 1890 findes i bind 14, Correspondence, af The Writings of Herman Melville, red. Lynn Horth (The Northwestern Newberry Edition, 1993).

Dagbøger

Så vidt vides skrev Melville ikke dagbog, men der er bevaret fem hæfter fra Melvilles hånd, hvori han førte optegnelser over de tre vigtige rejser, som han foretog efter sine år som sømand og hvalfanger. Der er tale om følgende optegnelser:

  • Dagbog 1849-50
  • Dagbog 1856-57
  • Dagbog 1860
  • Diverse optegnelser indført i dagbogshæfterne for ovennævnte rejser

Hæfterne er samlet i bind 15, Journals, af The Writings of Herman Melville, red. Howard C. Horsford med Lynn Horth (The Northwestern Newberry Edition, 1989).

Melville på dansk

Enkelte af Melvilles værker er løbende blevet oversat til dansk.

  • Typee : En Skizze af Livet paa Sydhavsøerne under fire Maaneders Ophold i en Dal paa Nukuhiva (Jordan, 1852)
  • Billy Budd, fortopsgast (Aschehoug, 1952)
  • Moby-Dick eller Hvalen (Gyldendal, 1955)
  • "Benito Cereno – Skibet og Døden" (Wangel, 1956)
  • "Skriveren Bartleby" (Hasselbalch, 1962)
  • "Encantadas: de fortryllede øer" (Selskabet Bogvennerne, 1964)
  • "Bartleby" (Arkhest, 2023)

De nyeste oversættelser er Flemming Chr. Nielsens oversættelse af Melvilles samlede prosaværker på Forlaget Bindslev, hvoraf nogle udkom som enkelte bind, inden forlaget udgav dem samlet i syv bind.

Forlaget Bindslevs enkeltudgaver

  • Pierre eller Flertydighederne (2003)
  • Bondefangeren (2004)
  • Israel Potter (2006)
  • Mardi – og en rejse dertil (2007)
  • Redburn: hans første rejse (2009)
  • Moby Dick eller Hvalen (2011)

Forlaget Bindslevs samlede udgave i seks bind fra 2014 + to tillægsbind fra 2015 og 2020

Herman Melville i Bindslevs samlede udgave, her i 7 bind
Herman Melville i Bindslevs samlede udgave, her i 7 bind
Licens: CC BY SA 3.0
  1. Typee eller Livet i Polynesien. Omoo – oplevelser i Sydhavet
  2. Mardi – og en rejse dertil
  3. Redburn: hans første rejse. White-Jacket eller Verden som et krigsskib
  4. Moby Dick eller Hvalen
  5. Pierre eller Flertydighederne. Israel Potter: et halvt århundrede i landflygtighed
  6. Veranda-fortællinger. Bondefangeren. John Marr. Billy Budd – sømand
  7. En pibe kanaster og en RedEye (2015)
  8. Under roserne og andre prosatekster (udg. Det poetiske bureau, 2020)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig