Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harriet Beecher Stowe

Oprindelig forfatter MayS Seneste forfatter Redaktionen

Harriet Beecher Stowe. Romanen Onkel Toms Hytte har, siden den danske forkortede og bearbejdede udgave udkom i 1897, haft et langt liv i børnelitteraturen. Omslagsillustration af Poul Steffensen fra udgaven 1918.

Harriet Beecher Stowe. Romanen Onkel Toms Hytte har, siden den danske forkortede og bearbejdede udgave udkom i 1897, haft et langt liv i børnelitteraturen. Omslagsillustration af Poul Steffensen fra udgaven 1918.

Harriet Beecher Stowe, 14.6.1811-1.7.1896, amerikansk forfatter. Kendt for debutromanen Uncle Tom's Cabin; or, Life Among the Lowly (1852, da. Onkel Toms Hytte, 1853) om negerslaven Tom, som efter i en årrække at have bestyret en ejendom i Kentucky bliver solgt og ender hos en ondsindet plantageejer, der lader ham slå ihjel.

Rædselsskildringer, patos og sentimentalitet veksler i denne roman, som det første år blev solgt i mere end 300.000 eksemplarer og fik stor betydning i den amerikanske debat om slavernes frigørelse.

En anekdote fortæller, at præsident Abraham Lincoln sagde til Beecher Stowe, at hendes bog var en medvirkende årsag til Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
May Schack: Harriet Beecher Stowe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45174