Emily Dickinson

Emily Dickinson var en amerikansk lyriker. Emily Dickinson isolerede sig hele livet i sit barndomshjem for at skrive de 1775 stærkt personlige digte, som placerer hende blandt 1800-tallets store forfattere.

Emily Dickinson tilhørte en veletableret familie i provinsbyen Amherst, Massachusetts. Faderen delte tidens opfattelse af, at kvinder ikke burde arbejde intellektuelt, men Emily kom dog efter endt skolegang et år på seminarium og havde fri adgang til hjemmets velforsynede bibliotek.

Emily Dickinsons billedsprog udspringer af hverdagslivet. Hendes lyriske udtryk er koncentreret og ofte aforistisk, dvs. kortfattet og fyndigt. Verseformen er ofte salmebogens enkle, firelinjede strofer.

Særpræget ved Dickinsons ordvalg og sætningsbygning stammer fra læsning i Bibelen, ordbøger og den latinske grammatik.

Digtene er udpræget subjektive, og 139 af dem begynder med "jeg". De er reflekterende, fulde af humor, paradokser og eksistentielle spørgsmål; i mere end 600 nævnes døden. Digtene giver tvetydige udsagn om en verden, hvis religiøse og patriarkalske dogmer Emily Dickinson forholdt sig kritisk eller tøvende til.

Forfatterskabet udfolder en kosmologi, hvor det intime liv og hengivelsen til kunsten erstatter samfundslivet og religionen. Emily Dickinson var en oprører imod romantikkens idealistiske poetik og en bebuder af modernismen.

Efter faderens død i 1874 måtte hun pleje sin da invalide mor. Hun fik sære vaner, gik klædt helt i hvidt som en parodi på rollen som gammeljomfru og talte nødigt med fremmede. Hun lod kun syv digte trykke i sin levetid, men familie og venner offentliggjorde snart indholdet af de 44 hjemmegjorte hæfter, hun efterlod sig.

I 1955 udsendte Harvardprofessoren Thomas H. Johnson de samlede digte, Complete Poems, i en autoriseret udgave. Poul Borum har oversat et udvalg herfra under titlen Sig sandheden (1984).