Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Taban lo Liyong

Oprindelig forfatter BFFr Seneste forfatter Redaktionen

Taban lo Liyong, f. 1939, afrikansk forfatter og kritiker, født i det sydlige Sudan, opvokset i Uganda. Sammen med Okot p'Bitek og Ngugi wa Thiong'o satte han sit præg på det akademiske liv i Østafrika og regionens litterære renæssance i 1970'erne, og han har i en årrække undervist ved universitetet i Juba. I sine værker bestræber han sig på både at fastholde afrikanske værdier og et globalt udsyn.

Titlerne på hans samlinger af poesi, prosa og ordsprog er karakteristiske for den gennemgående polemiske tone: Fixions (1969), Eating Chiefs (1970), Another Nigger Dead (1972) og Ballads of Underdevelopment (1976). Culture is Rutan (1991) indeholder kritik af afrikansk litteratur, erindringer og essays om religion og politik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Folke Frederiksen: Taban lo Liyong i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117714