• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Abrahams

Oprindelig forfatter PKaa Seneste forfatter Redaktionen

Peter Abrahams, Peter Henry Abrahams, 19.3.1919-17.1.2017, sydafrikansk forfatter og journalist. Mine Boy (1946) var den første betydelige engelsksprogede roman af en sort sydafrikansk skribent siden Sol Plaatjes Mhudi fra 1930. Med skildringen af migrantarbejde og slumliv skabte Mine Boy og den selvbiografiske Tell Freedom (1954, da. Sig det til de frie, 1956) international opmærksomhed omkring levevilkår under apartheid. Wild Conquest (1950) omhandler afrikaanernes kolonisering i 1800-t., og A Night of Their Own (1965, da. Deres er natten, s.å.) fortæller engageret om sydafrikansk undergrundspolitik. Fra 1941 var Peter Abrahams bosat i London og del af et livligt 3. verdens-eksil-miljø. A Wreath for Udomo (1956) behandler Vestafrikas kamp for uafhængighed, og This Island Now (1966) forhåbninger og magtpolitik i et caribisk øsamfund. Fra 1955 levede Peter Abrahams i Vestindien, hvis kultur og historie han har beskrevet i Jamaica (1957).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Kaarsholm: Peter Abrahams i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31939



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Peter Abrahams Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik