Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alan Paton

Oprindelig forfatter PKaa Seneste forfatter Redaktionen

Alan Paton, 1903-1988, sydafrikansk forfatter. Gennembrudsromanen Cry, the Beloved Country (1948, da. Ve, mit elskede land, 1949) udkom samme år, som National Party og apartheid-strategien kom til magten i Sydafrika. Romanen skabte international opmærksomhed omkring landets racepolitik og økonomiske ulighed. Moralsk indignation og en vis salvelsesfuldhed præger samfundskritikken her og i senere romaner — Too Late the Phalarope (1953, da. Og dog burde jeg have talt, 1954), Ah, But Your Land Is Beautiful (1981, da. ... men landet er smukt, 1984) — men Paton skrev også tekst til musicals, fx Mkumbane (1959) og Sponono (1964). Fra 1958 til 1968 var han formand for Sydafrikas Liberale Parti.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Kaarsholm: Alan Paton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 1. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139531