Faktaboks

Agostinho Neto
Født
17. september 1922
Død
10. september 1979

Agostinho Neto var en angolansk digter, læge, politiker og præsident.

Neto var leder af den sejrende befrielsesbevægelse mod den portugisiske kolonimagt, MPLA, tilbragte flere perioder i fængsel og var det uafhængige Angolas første præsident fra 1975 til sin død.

Han var nationalist og socialist og udtrykte ligesom sin digter- og præsidentkollega Léopold Senghor fra Senegal i taler og digte længsel efter afrikanske værdier. Hans digte var politiske, og flere blev sat til musik og blev kampsange for MPLA. Et udvalg er udkommet på dansk, Ild og rytme (1976).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig