Fantasy. Rollespillet Dungeons and Dragons, der blev populært i 1980'erne, har sin forudsætning i fantasy-genren. Spillerne forvandles til rollefigurer, som agerer i forunderlige landskaber på tværs af tid og rum. Hæfterne, som fortæller om spillets regler og personernes udfoldelsesmuligheder, har deres helt specielle stil. Den amerikanske tegner Clyde Caldwell har fx specialiseret sig i at illustrere spil, der foregår i uhyggelige, gotiske miljøer.

.

Fantasy er en moderne genre inden for bl.a. litteratur, film og tegneserie, hvori personerne agerer i et tidløst og eventyrligt univers.

Afgrænsning

Fantasy afgrænser sig i forhold til science fiction ved ikke at ofre plads på naturvidenskabelige eller teknologiske forklaringer, der kan give fortællingen et præg af indforstået rationalitet. Læseren (tilskueren) præsenteres som i eventyret for et univers, som han må acceptere på dets egne præmisser.

Den moderne fantasygenre står i gæld til en række sagnfortællinger i den vestlige og østlige verden, fx Nibelungenlied, Arthurdigtningen (Gralsfortællingerne), Gilgamesh og eventyrene i Tusind og én nat samt romantiske (og senromantiske) forfattere som E.T.A. Hoffmann og William Morris.

Litteratur

Den amerikanske forfatter Robert E. Howard (1906-1936) skabte i 1930'erne en grundmodel inden for genren med romanerne om krigeren Conan, hvor han introducerede læseren for en verden, behersket af urdrifter og instinkter og den basale kamp mellem ondt og godt. J.R.R. Tolkien perfektionerede denne del af genren med den store romanserie The Lord of the Rings (1954-1955, dansk titel: Ringenes Herre, 1968).

Temaer

Fantasy behandler ofte forholdet mellem hverdagslivet og det fantastiske univers. Personerne foretager en rejse ind i det eventyrlige og vender hjem, styrket i deres åndelige udvikling. Disse fortællinger kan være dybdepsykologiske fabler om personlighedens tilbliven.

Denne del af fantasygenren fik sin grundlæggende form hos Lewis Carroll i børnebøgerne Alice i Eventyrland (1865) og Bag Spejlet (1871). Senere fulgte bl.a. C.S. Lewis med The Chronicles of Narnia (1950-1957, dansk Narnia-serien, fra 1968), Astrid Lindgren med Mio, min Mio (1953, oversat til dansk samme år) og Michael Ende med Momo (1973) og Den uendelige historie (1979).

Fornyet interesse

Fra slutningen af 1900-tallet har fantasygenren oplevet fornyet interesse fra både voksne og børn. Filmatiseringen af Ringenes Herre og Narnia-serien har bragt nye læsere til bøgerne bag filmene, ligesom nye fantasyudgivelser har nydt godt af genrens genvundne popularitet. Blandt de mest populære er J.K. Rowlings verdensomspændende successerie på i alt syv bind om troldmandslærlingen Harry Potter (1997-2007, på dansk 1998-2007), Philip Pullmans trilogi Det gyldne kompas (1995-2000, på dansk 1996-2001) og George R.R. Martins romanserie A Song of Fire and Ice (1996-), der er produceret som tv-serie under navnet Game of Thrones (2011-2019).

Danske udgivelser

Fantasygenrens danske udgivelser tæller bl.a. Lene Kaaberbøls internationale succes om Skammerens datter (2000-2003), Josefine Ottesens (f. 1956) Historien om Mira (2005-2006), Kenneth Bøgh Andersens (f. 1976) Slaget i Caïssa (2000) og Karen Skovmands (f. 1965) Ainshas historier (2002-2006).

Film

Georges Méliès' film, fx Le Voyage dans la Lune (1902, Rejsen til Maanen), kan ses som meget tidlige eksempler på fantasy på film. Tekniske begrænsninger gjorde dog i mange år genren bekostelig og svær at gøre troværdig, om end fx King Kong (1933, 1976 og 2005) og The Wizard of Oz (1939, Troldmanden fra Oz) har stærke fantasyelementer.

I 1950'erne og 1960'erne stod fantasygenren i skyggen af Hollywoods mere prestigeprægede religiøse og historiske storproduktioner, men inden for B-filmen brugte special effects-guruen Ray Harryhausen (1920-2013) banebrydende effekter i bl.a. Jason and the Argonauts (1963, Jason med det gyldne skind).

Et stort gennembrud kom med George Lucas' første film i Star Wars-serien (1977), som kombinerer science fiction og fantasy, og som gennem filmteknik og special effects overbevisende fremmaner en fantasiverden på lærredet.

Fra 1980'erne kan bl.a. nævnes John Milius' (f. 1944) Conan the Barbarian (1982, Conan – barbaren), Jim Hensons Labyrinth (1986, Labyrinten) og Ron Howards Willow (1988).

Computeranimation

Med computeranimationens udvikling siden slutningen af 1980'erne har fantasyfilm fået en stærk opblomstring, ikke mindst gennem Peter Jacksons storslåede filmatisering af Ringenes Herre i form af en trilogi på i alt ni timer (2001-2003) og Harry Potter-filmatiseringerne (2001-2011).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig