Faktaboks

Peter P. Rohde

Peter Preisler Rohde

Født
15. marts 1902, København
Død
15. maj 1978, Hornbæk
Peter P. Rohde og hustru.

Peter P. Rohde og hustruen Ina Haxen, der var oversætter, og som både bidrog med hjælp til hans skriveprojekter og til nogle af hans kursskifter. Billedet er fra ca. 1965.

Af //BMGT/Ritzau Scanpix.

Peter P. Rohde var en dansk litteratur- og kulturhistoriker, litterat og kritiker.

Rohde blev cand.mag. i engelsk og dansk fra Københavns Universitet i 1929 og virkede efter nogle studierejser som gymnasielærer i flere perioder. Han blev mest kendt for sin brede skribent- og udgivervirksomhed inden for mange felter.

Litteraturhistoriker og litterat

Rohde tog som en af de første fat på en marxistisk litteraturanalyse (inspireret af en gryende litteratursociologisk tænkning) med et debatoplæg Litteraturen og Bourgeoisiet (1932, genudgivet 1981). I sin bog Engelsk litteratur 1900-1947 (1948) i forlaget Athenæums folkeoplysende introduktionsserie fortsatte han med en samfundsorienteret fremstilling af litteraturen.

En stor indsats knyttede han til efterkrigstidens Søren Kierkegaard-bølge med udgivelse af Kierkegaards dagbøger i et par omgange, senest (1961-1964), og især med den folkeligt tilrettelagte udgave af Søren Kierkegaards Værker I-XX (3. udgave 1962-1964). Både tiltrukket og udfordret skrev han i den forbindelse flere let tilgængelige introduktioner, bl.a. Et geni i en købstad (1962), der også udkom på flere andre sprog, og han tilgodeså også gymnasieelever med et tekstudvalg.

Litteraturhistorievirksomheden omfattede også populær-udgaver som Islandske sagaer I-VI (1969-1970) og Den ældre Eddas gudesange I-II (1973) og mange bidrag til brede samleværker og håndbøger, bl.a. Politikens Forlags Dansk Litteraturhistorie (1964-1966), om tidsrummet 1840-1870, samt artikler i danske og udenlandske tidsskrifter.

Rohde var tillige litteraturmedarbejder ved dagbladet Information fra 1948 til 1967 og redaktør (sammen med Tage Skou-Hansen) af det centrale litteraturtidsskrift Vindrosen i dets første periode fra 1954 til 1958.

Personlig og politisk samtidshistoriker

Allerede omkring 1930 havde Rohdes interesse for England afsat flere bøger omkring verdenskrigen og det britiske rige, om den indiske frihedskamp og om den aktuelle engelske arbejderbevægelse.

Dernæst – også som følge af sit lange engagement i Danmarks Kommunistiske Parti – skrev han om Sovjetunionen i to apologetiske oversigtbøger i 1945-1946, og om unionens udenrigspolitik i 1954, og han bidrog flittigt til partiets dagblade og tidsskrifter. Rohdes aktive og dramatiske deltagelse i modstandskampen under Besættelsen spejles bl.a. af hans redaktion af i Frit Danmarks Hvidbog. Besættelsestiden i Dokumenter og Kommentarer I-II (1945-1946). En offentlig kritik af sovjetkommunismen endte dog i 1953 med hans parti-eksklusion og et livslangt bittert opgør og selvopgør.

Et tredje samtidshistorisk felt lå omkring den nye stat Israel og forhold i Mellemøsten med flere aktuelle bøger, bl.a. Krig og krise i Mellemøsten (1956, rev. udgave 1967). Med personlige jødiske relationer blev Rohde zionist, og dette engagement – med et immigrationsforsøg – spejles også fx i bogen Jøder i dette århundrede (1972, genudgivet 1978) og i flere senere tekstudvalg.

Lærd kulturhistoriker

Rohde blev støt mere optaget af ældre historie og af religionshistorie samt af fx kommunismens forhold til etik, eksistentialisme og kristendom; i folkeoplysningsbogen Kristendommen og mennesket (1951) bidrog han som agnostikermed en ateistisk vinkel.

Den græske kulturs historie, 1-5 (1958-1966, genudgivet 1979 og 2018) er Rohdes uomtvistelige hovedværk, hvor han indgående og levende skildrede tankegods, kult, bystat, bygninger, sociale strukturer etc. i et perspektiv, der peger frem mod det kristne Europa.

Rohde redigerede endvidere fagbøger til den brede og væsentlige Munksgaardserien 1963-70, medens han i sine sidste år skrev seks personligt funderede rejsebøger fra Italien og Mellemøsten, fx Israels ørkener – og Sinai (1973) og Syditalien (1974), hvor han typisk forbandt nutiden med kulturhistorien.

Debattør i bevægelse

Rohde var en lærd og vidtfavnende, produktiv og velskrivende forfatter med en evne til at forbinde det faglige og det personlige og med en pædagogisk ambition gennem sine mange forskellige kanaler, radio og tv inklusive.

Han var i konstant aktiv dialog med sin samtids strømninger ('ismer') og stod derigennem både som en stærkt sammensat personlighed og en centralt placeret, meget synlig og respekteret – og sted- og momentvis kontroversiel – intellektuel skikkelse gennem mange årtier i det litterære liv og i venstrefløjsmiljøer.

Med åbenlys interesse i organisering og institutioner var han, foruden de nævnte, engageret i Studentersamfundet og det antifascistiske tidsskrift Kulturkampen i 1930'erne, og senere i fx Dansk Forfatterforening og Dansk Pen, og i Det Udenrigspolitiske Selskab fra 1946, og han var medlem af Nationalkommiteen for UNESCO.

Æresbevisninger

Rohde modtog Kai Hoffmann Legatet i 1957, Georg Brandes-prisen i 1972 og Selskabets Pris (Det Danske Akademi) i 1975 samt flere israelske/jødiske hædersbevisninger, og i 1972 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

P. P. Rohde: Midt i en ismetid, 1970, Thanning & Appel (selvbiografisk skrift).

Ina Rohde: Da jeg blev jøde i Danmark. Erindringsblade fra besættelsesårene, 1982, C.A. Reitzels Boghandel.

N. Barfoed: I unåde. Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen, 2001, Gyldendal.

Både og. Et portræt af forfatteren Peter P. Rohde, 2001, DR (TV-video).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig