Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mogens Brøndsted

Oprindelig forfatter JCJ Seneste forfatter Redaktionen

Mogens Brøndsted, 1918-2006, dansk litteraturhistoriker, søn af Johs. Brøndsted. Mogens Brøndsted var en vidtspændende og traditionsbevidst ekspert i dansk guldalderlitteratur, bl.a. Henrik Hertz, M.A. Goldschmidt og H.C. Andersen. Han var forfatter til oversigtsværker om dansk og nordisk litteratur og til en række fintmærkende monografier og undersøgelser, bl.a. Digtning og skæbne (1958). Efter cand.mag.-eksamen i 1945 kom Brøndsted til Oslo og Uppsala som dansk lektor; han blev professor i nordisk litteratur ved Odense Universitet 1966-88 og var rektor samme sted 1966-71; æresdoktor ved Uppsala universitet 1969 og medlem af Det Danske Akademi fra 1975.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Christian Jørgensen: Mogens Brøndsted i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51822