Faktaboks

Lars Bukdahl
Født
1968

Lars Bukdahl, f. 1968, dansk lyriker og litteraturkritiker, fra 1996 ved Weekendavisen. I 2000 blev han tilknyttet Syddansk Universitet i Kolding som den første husforfatter ved et dansk universitet.

Som ordrig litteraturanmelder ved Weekendavisen gennemfører han en konsekvent æstetisk kritik med forkærlighed for form- og sprogeksperimenter.

Samme præg har hans egne værker, fx debutdigtene Readymade! (1987), Rimses den Ene og Remses den Anden (1997) og romanen Guldhornene (1988) — postmoderne, virkelighedsanfægtende sprogleg og metafiktion.

Lars Bukdahl har desuden siden 2008 været redaktør af lyriktidskriftet Hvedekorn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig