Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klaus P. Mortensen

Oprindelig forfatter TBred Seneste forfatter Redaktionen

Portræt af Klaus P. Mortensen sammen med May Schack, 2006.

Portræt af Klaus P. Mortensen sammen med May Schack, 2006.

Klaus P. Mortensen, Klaus Peter Mortensen, f. 1942, dansk litteraturforsker, 1997-2001 professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Han har skrevet indtrængende forfatterskabsportrætter, Thomasines oprør (1986) om Thomasine Gyllembourg, Svanen og skyggen (1989) om den unge H.C. Andersen, samt tematiske studier som Himmelstormerne (1993) om en linje i dansk naturdigtning.

Klaus P. Mortensen har fortsat sit arbejde med romantikken i Wordsworth og det sublime (1996) og med litteratur, natur og billedkunst i Spejlinger (2000).

Annonce

Han var redaktør af en tekstkritisk udgave af H.C. Andersens samlede værker i 18 bind (2003-07) og af Dansk litteraturs historie, bd. 1-5 (2006-08), s.m. May Schack. I 2011 fulgte Det pittoreske øje - et guldalderessay.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Bredsdorff: Klaus P. Mortensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127713