Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Chr. Jørgensen

Oprindelig forfatter TBro Seneste forfatter Bodil Hammer

Portræt af John Chr. Jørgensen, 2009

Portræt af John Chr. Jørgensen, 2009

John Chr. Jørgensen, John Christian Jørgensen, f. 1944, dansk litteraturforsker, ved Københavns Universitet siden 1969, fra 1975 lektor. Hans særlige interesse viste sig i bl.a. Realisme (1972), Litteraturen og hverdagen (1979) og Den sande kunst (1980) samt i biografien Leif Panduro (1987). Den livligt debatterende og velskrivende litterære medarbejder ved Politiken (1972-96) og Ekstra Bladet (fra 1996) har drevet akademiske studier i litteraturkritik, bl.a. debuten Litterær vurderingsteori og vurderingsanalyse (1971), bøger om kulturanmeldere og -kritikere og især doktordisputatsen Det danske anmelderis historie (1994). De krav, han dér opsummerer for anmelderen: formsans, nyhedssans, formidlingsevne, sammenfatningsevne og gennemslagskraft, svarer godt til hans egen praksis. Han var hovedredaktør af Dansk forfatterleksikon, 1-2 (2001).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Brostrøm: John Chr. Jørgensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102821