Jens Kruuse

Det senere faglige forfatterskab bestod især af det humanistiske og kulturkritiske (konservative) manifest Den ny Virkelighed (1948, genudgivet 1964). Det var et indlæg for poesien imod rationalisme og radikalisme og med betydning for tidens Heretica-kredse. I Mesterværker (1955) leverede han pædagogiske introduktioner til verdenslitterære klassikere, og i Holbergs maske (1964) gav han en nykritisk og absurdistisk inspireret tolkning af Holberg. Fra den lange og kyndige indsats som kritiker og journalist findes der flere senere opsamlende udvalg.

Derudover udfoldede Jens Kruuse en bred og omfattende virksomhed som litterat med rejseskildringer og flere bind erindringer, som redaktør, udgiver og kolumnist samt med bøger om gastronomi og humor, hvoraf en del opnåede stor folkelig popularitet, fx Min lykkelige barndom (1966). Bemærkelsesværdig var dokumentarbogen Som vanvid. Oradour-sur-Glane 10. juni 1944 – og efter (1968) om nazistiske troppers krigsgrusomheder mod en fransk landsby.

Desuden oversatte han skønlitteratur, bl.a. Jean Paul Sartre, og relativt sent begyndte han selv et – mindre opsigtsvækkende – forfatterskab med noveller og romaner.

Både som fagperson og som inspireret og inspirerende popularisator og foredragsholder fyldte Jens Kruuse, ikke sjældent uforudsigelig og omstridt stod han som utålmodig skikkelse for såvel akademisk lærdom som for letsind, livsappetit og entusiasme.

Om Jens Kruuses overskud og underskud har datteren Charlotte Strandgaard sammen med Finn Slumstrup udgivet I lyset af glæde (1996).

• litteraturkritik

• John Christian Jørgensen (red.): Dansk Forfatterleksikon. Biografier, 2001, Rosinante.