• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Andersen

Oprindelig forfatter Bodil Hammer Seneste forfatter kakobsen

Jens Andersen. Fotografi fra 2003.

Jens Andersen. Fotografi fra 2003.

Jens Andersen, f. 1955, dansk forfatter, litteraturforsker; tidligere litteraturanmelder ved Berlingske Tidende.

Han har især skrevet biografiske værker, fx Thit — den sidste valkyrie (1990) om Thit Jensen, Dansende stjerne (1993) om Tom Kristensen og Til døden os skiller (1997) om Tove Ditlevsen. H.C. Andersens glemte eventyr (2000) er en let modernisering af en række mindre kendte eventyr. Også hans store biografi om H.C. Andersen, Andersen; en biografi, 1-2 (2003), er båret af hans evne til fortællende formidling.

Jens Andersen har siden bl.a. skrevet om fodboldspilleren Frank Arnesen fra den såkaldte gyldne 80'er-generation i dansk fodbold i Frankie Boy (2008), og i 2010 fulgte hans biografi om 1970'ernes populære, men også konfliktfyldte børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegaard.

Annonce

Denne dag, et liv (2014) er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den går bag forfatterskabets facade og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Hammer: Jens Andersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37649