Bo Hakon Jørgensen, f. 1946, dansk litteraturforsker, dr.phil. og professor ved Syddansk Universitet med speciale i moderne lyrik og Karen Blixen. Sidstnævntes forfatterskab behandler han i disputatsen Siden hen (1999) gennem en minutiøs analyse af hendes fortælling "Drømmerne". Sit andet speciale har han bl.a. behandlet i Primitivitetens paradoksale kostume (1986) om Per Højholt, i Symbolismen — eller jegets orfiske forklaring (1993) om især Sophus Claussen og i Mastetoppe (1997), en samling af 100 digtanalyser.
Bo Hakon Jørgensen
Faktaboks
Bo Hakon Jørgensen
- Født
- 1946
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.