Bjørn Bredal

Bredal har givet en væsentlig formidling af den franske adelsmand og forfatter Michel de Montaignes forfatterskab; introduktionen Humanist til hest (1992) og dernæst med Et renæssancemenneske – Michel de Montaigne (2005), hvori han udfolder den tidlige essaygenre og supplerer med oversættelsen af den vigtige tidsskildring Italiensrejse, dagbog 1580-81 (2005).

Bredals introduktion Begærets by – En bog om Marcel Proust og Venedig (1998) var et tidligt bidrag til de seneste årtiers Proust-udbredelse, medens Forandring fryder – En bog om år 1900 om samme periode var baggrundskildringen til temaet i 1999 på den danske historiefestival Golden Days.

I 2011 udkom Bredal med Manden der ville vise verden – Malthe Conrad Bruun & Malte-Brun, en vægtig monografi om den danske litteraturkritiker og geograf Malthe Conrad Bruun, der i den sene oplysningstid måtte flygte til Frankrig.

Dertil foreligger flere andre mindre udgivelser og forord og antologibidrag.

I sit primære virke i bladverdenen bidrog Bredal som kritiker og litteraturredaktør i 1990'erne stærkt til at udvikle litteraturdækningen med bl.a. særlige ugentlige bogsektioner, og han var ligeledes hovedredaktør på Nordisk Ministerråds magasin Nordisk litteratur/Nordic Literature i årene 1993-1999.

Fra redaktørtiden på Politiken, hvor Bredal havde bredere redaktørfunktioner og var lederskribent, forligger også flere udgivelser, især et stort potpourri Bredals ABZ. Personligt-kritisk-journalistisk-polemisk-litterært-samtidshistorisk leksikon (2008) og Politiken mod Politiken. Idékampe 1884-2009 (2009), en fyldig kulturhistorisk 125-års jubilæumsbog.

Bredal har også været synlig med rejsejournalistik, og en del udgivelser knytter sig hertil: Et hus i Damaskus (sammen med Bente Lange og Jens Lindhe, 2002) og Arabisk rejse (sammen med Herbert Pundik, 2003), samt flere ud fra forkærligheden for Frankrig, bl.a. Undskyld mit franske (2012) og Frankrig for alle (2015).

Han har endvidere siden 1980'erne oversat fra fransk, især skønlitteratur, bl.a. romaner af Jean-Philippe Toussaint, men også fx en biografi om Edith Piaf, Antoine de Saint-Exupéry's klassiker Den lille prins (2017) og senest – fra engelsk – Edmund de Waal: Breve til Camondo (2023).

I 2015 blev Bredal forstander på Borups Højskole, hvor oplysningsambitionerne fra meget af hans virke også synes at indfris, og han har udviklet stedet som også københavnsk kulturhus; samlingen Du er bestået – Essays om ungdom og trivsel (2023) udspringer af hans skolevirke.

Bredal er bredt anerkendt som en kyndig og velskrivende person i den danske litteratur- og publicistverden og som kolumnist med en besindig stemme; historiebevidst og samtidsnysgerrig spænder han fra renæssance-lærdom til Tour de France-begejstring, fra universitet over bladhus til højskole.

Han har haft og har bestyrelses- og tillidsposter i danske og franske kulturelle institutioner, selskaber og fonde, bl.a. som formand for Wilhelm Hansen Fonden. Han modtog Georg Brandes-prisen 1991 og er tildelt den franske orden Ordre des Arts et des Lettres.

• litteraturkritik
• journalistik
• kulturhistorie
• essay
• monografi