Bjørn Bredal er en dansk litterat, redaktør og kulturhistoriker. Siden 2015 har han været forstander på Johan Borups Højskole.
Bredal blev i 1984 cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet og med studier i Paris (politisk videnskab) og Oxford (journalistik). Han har haft en faglig karriere først som bogklubredaktør på Gyldendal, siden i dagbladsbranchen som kritiker og litteraturredaktør, fra 1988 ved Weekendavisen og fra 1993 ved Politiken. Sideløbende har han haft et virke som universitetsunderviser og stipendieforsker (2007-2011) og som forfatter til en lang række forskelligartede bøger og som oversætter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.