Faktaboks

Anne-Marie Mai
Født
1953

Anne-Marie Mai, f. 1953, dansk litteraturforsker, professor på Syddansk Universitet, hvis filial af danskstudiet i Kolding hun har haft ansvaret for siden sin udnævnelse i 1999.

Hendes hovedfelter er 1700-t., kvindelitteratur og moderne dansk poesi. Hun har været en drivende kraft i Nordisk kvindelitteraturhistorie (1993-98) og som redaktør af Danske digtere i det 20. århundrede (2000-).

Som formand for Litteraturrådet har hun tillige spillet en afgørende rolle i omlægningen af kunststøtten efter regeringsskiftet i 2001. Anne-Marie Mai blev i 2010 tildelt Statens Kunstråds Formidlingspris og i 2014 Uddannelses- og Forskningsministeriets forskningskommunikationspris. I 2014 blev hun tillige optaget som medlem af Det Danske Akademi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig