Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne-Marie Mai

Oprindelig forfatter TBred Seneste forfatter PKN

Anne-Marie Mai, f. 1953, dansk litteraturforsker, professor på Syddansk Universitet, hvis filial af danskstudiet i Kolding hun har haft ansvaret for siden sin udnævnelse i 1999.

Hendes hovedfelter er 1700-t., kvindelitteratur og moderne dansk poesi. Hun har været en drivende kraft i Nordisk kvindelitteraturhistorie (1993-98) og som redaktør af Danske digtere i det 20. århundrede (2000-).

Som formand for Litteraturrådet har hun tillige spillet en afgørende rolle i omlægningen af kunststøtten efter regeringsskiftet i 2001. Anne-Marie Mai blev i 2010 tildelt Statens Kunstråds Formidlingspris og i 2014 Uddannelses- og Forskningsministeriets forskningskommunikationspris. I 2014 blev hun tillige optaget som medlem af Det Danske Akademi.

Annonce

Syddansk Universitets hjemmeside om Anne-Marie Mai

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Bredsdorff: Anne-Marie Mai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120699