• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aage Henriksen

Oprindelig forfatter JKon Seneste forfatter Redaktionen

Aage Henriksen, 25.4.1921-25.11.2011, dansk litteraturforsker; dr.phil. på Kierkegaards Romaner (1954). Skelsættende i Aage Henriksens liv blev venskabet med Karen Blixen 1953-61. Hun åbnede hans øjne for en verden af motiver og lidenskaber, som lå skjult bag den sædvanlige virkelighed, og bragte ham ud i erfaringer af esoterisk art, beskrevet i De ubændige, 1984.

Trangen til at få hold på disse erfaringer førte ham via Rudolf Steiner til Johann Wolfgang von Goethe, der også for Aage Henriksen blev den uomgængelige kilde til visdom. I Den rejsende. Otte kapitler om Baggesen og hans tid (1961) spillede han netop Goethe ud imod Karen Blixens væsen.

I 1968 blev Aage Henriksen professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, og frem til sin afgang i 1990 udfoldede han en virksomhed, der var usædvanlig i det akademiske miljø.

Annonce

Sin viden om lidenskabens forvandlingsveje udmøntede han i en tænkning over mulighederne for bevidsthedsudvidelse, individuation, og digtningen forstod han som led i digterens individuationsproces. Blandt de forfattere, han især har behandlet, er Jens Baggesen, N.F.S. Grundtvig, Sophus Claussen og Henrik Ibsen.

Med sin suggestive og kunstnerisk bevidste stil øvede Aage Henriksen stor indflydelse på en kreds af yngre forskere. Kredsen var i mange år hovedkraften i tidsskriftet Kritik, ligesom den stod bag en firebinds Ideologihistorie (1975-76).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny Kondrup: Aage Henriksen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90634