Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø er en roman i fire bind udgivet i årene 1906-1910. Pelle Erobreren skildrer sin titelpersons udvikling fra dreng til moden mand og gennem ham underklassens udvikling fra landalmue til byproletariat.

Vandringen fra land til by

Værket udkom efter mange års forberedelse og blev tilegnet Henrik Pontoppidan. Gennem fire bind følger vi den fattige indvandrerdreng Pelle på den klassiske vandring fra land til by i søgen efter lykken.

I bind 1 med den senere titel Barndom (1906) er Pelle hyrdedreng. I bind 2, Læreaar (1907), er han skomagerlærling i en lille provinsby. I bind 3, Den store Kamp (1909), opnår Pelle under en storkonflikt en førerrolle i hovedstadens arbejderbevægelse. Endelig skildrer bind 4, Gryet (1910), hans endelige modning som menneske og grundlæggelsen af en kooperativ koloni, der indvarsler et nyt samfund.

Realisme og myte

Pelle Erobreren er en optimistisk udviklings- eller dannelsesroman, der introducerer proletaren som heltetype i dansk litteratur. Som realistisk værk afspejler den konflikterne i samtidens arbejderbevægelse mellem reformisme og revolution, men samtidig søger værket at overvinde disse modsætninger.

I stort format lykkes det — gennem en lys syntese af anarkistiske, socialistiske og grundtvigske visioner — at få skabt sammenhæng og samspil mellem det 'maskuline', åndeligt-heroiske, politiske og det 'feminine' nære, kropsligt-materielle, mellem de erobrende og de opretholdende kræfter. I sit eget forfatterskab søgte Nexø hermed også at overvinde en splittelse, der var drevet til spidsen i hans tidligere romaner, og som truede med at lade forfatterskabet tørre ud i fin-de-siècle-pessimisme.

Samtidig er værket en myte om menneskets forhold til det andet køn, menneskeheden, naturen og ikke mindst til sig selv og sin samvittighed. Romanværkets fire bind nytænker desuden klassiske romangenrer såsom hyrdeidyllen, narreromanen, helteeposet og den filosofiske roman.

Pelle Erobrerens eftervirkning

Pelle Erobreren udkom i arbejderbevægelsens gennembrudsår og blev meget hurtigt en stor international succes. Det skyldtes især udbredelsen gennem den europæiske arbejderpresses føljetonudgaver i millionoplag, først i det tyske socialdemokratis centralorgan Vorwärts 1911-1912. Allerede under 1. Verdenskrig forelå romanen på ni forskellige sprog.

I dag foreligger romanen på tyve sprog med islandsk som det foreløbig nyeste (1989). En oversættelse til spansk synes at være gået i stå efter udgivelsen af andet bind (2017). I 1934 udkom værket desuden i blindeskrift (brailleskrift) på dansk.

Pelle Erobrerens første bind blev filmatiseret af Christian Steinke for DDR's tv 1985 og af Bille August 1987. Den danske filmatisering er optaget i Kulturkanon.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Gemzøe, Anker: Pelle Erobreren. En historisk analyse (1975) Vinten
  • Holst, Lisbet og Knud Wentzel: Solidaritet og individualitet. En analyse af Nexøs Pelle Erobreren (1975) Fremad
  • Lund, Nicklas Freisleben: I ambivalent kamp. Strejkeromanen 1850-1950 (2023) SFAH's skriftserie nr. 62

Læs også om Pelle Erobreren i Dansk litteraturs historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig