Ditte Menneskebarn er en roman af Martin Andersen Nexø, udgivet i 1917-1921.
Titelpersonen Ditte følges fra undfangelse til død; som 'uægte barn' er hun forudbestemt til et liv på bunden af samfundet. Men skønt alle synes at ville slide Dittes gode natur op, påtager hun sig moderligt et ansvar for andre af samfundets stedbørn. I romanens slutning smelter socialt revolutionære og folkeligt religiøse visioner sammen, så Dittes tidlige død fremstår som et offer for alle fattige.
I første bog med undertitlen En Barndom (1917) følger vi Dittes første år, hvor hun vokser op hos sin bedstemor, senere hos moderen, stedfaderen og de mindre halvsøskende i ”Skadereden”. I anden bog, Lillemor (1919), flytter familien til et fiskerleje, hvor der hersker feudale tilstande under ’Kromandens’ diktatur. I tredje bog, Syndefaldet (1919), kommer Ditte efter sin konfirmation ud at tjene på en gård. Her gør husets unge søn hende gravid, og hun jages af pladsen. I fjerde bog, Skærsilden (1920) bliver Ditte først amme på en ’englefabrik’, hvor andre ’uægte’ børn vanrøgtes eller myrdes, senere bliver hun tjenestepige hos skiftende herskaber i København. I femte og sidste bind, Mod Stjærnerne (1921), tilbringer hun sin sidste tid i en lejekaserne, hvor hun moderligt påtager sig ansvaret for mange forhutlede eksistenser, børn som voksne.
Gennem skildringen af Dittes korte og lidelsesfulde liv retter Nexø en glødende anklage mod et samfund, der ikke formår at værne om sine menneskelige ressourcer. Den værgeløse, selvopofrende Ditte er sin tids Jomfru Maria, ”Smertens Moder”.
Med Ditte Menneskebarn rejste Nexø et monument over arbejderkvinden, som han tidligere havde rejst det over den mandlige arbejder med Pelle Erobreren. Den folkelige passionshistorie om Ditte er imidlertid ingen optimistisk udviklingsroman, som Pelle Erobreren var det. Udbruddet af 1. Verdenskrig ligger imellem, tonen er mørkere, og der anvises ingen konkrete udveje af miseren.
I 1923 tilkendte Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse Nexø en pengepræmie for Ditte Menneskebarn.
I 1946 blev romanens tre første bind filmatiseret af Bjarne Henning-Jensen. Filmen indgår i Kulturkanon.
Ditte Menneskebarn foreligger i dag på tyve forskellige europæiske og asiatiske sprog med vietnamesisk som det foreløbig nyeste (1975). På dansk foreligger den desuden i en udgave med blindeskrift (brailleskrift) (1939).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.