Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kærlighed Uden Strømper

Oprindelig forfatter TBro Seneste forfatter Redaktionen

Kærlighed Uden Strømper, opr. Kierlighed uden Strømper, parodisk sørgespil af Johan Herman Wessel skrevet og udgivet 1772. I fransk klassicistisk stil latterliggøres det opstyltede både i litteraturen og tilværelsen, idet en jævn hverdag pustes op med heroisk adfærd. Skrædderen Johan von Ehrenpreis kan ikke holde bryllup med tjenestepigen Grethe, fordi han tilfældigvis ikke ejer det par hvide strømper, som ceremonien kræver. Wessels elegante aleksandrinervers og de indlagte arier med Scalabrinis musik har givet den litterære spøg et langt efterliv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Brostrøm: Kærlighed Uden Strømper i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113168