Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rolf Gjedsted

Oprindelig forfatter Mai Seneste forfatter Redaktionen

Rolf Gjedsted, f. 1947, dansk forfatter. Rolf Gjedsted tilhører den gruppe af unge forfattere, der i slutningen af 1960'erne skabte nye tekstformer ved at blande genrer og kunstarter.

Deres digtning var bl.a. inspireret af rockmusikken, og den udnyttede både trivialgenren og ældre litteratur. Debutbogen, Englefronten (1969), blev indledningen til et farverigt forfatterskab, ofte med en spansk motivkreds.

De "bevidsthedsudvidende" tekstformer ledte både frem til meditative digte som i samlingen Dagene brænder i ryggen (1983) og til bredt fortællende historiske romaner som Fordærvede kvinder, indledningen til en trilogi om 1600-tallets København og Nordeuropa, der udkom 1991-92.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Marie Mai: Rolf Gjedsted i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84174