Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ragnhild Agger

Oprindelig forfatter MZib Seneste forfatter Redaktionen

Ragnhild Agger, f. 25.1.1918, dansk forfatter. Ragnhild Agger voksede op i et fattigt, østjysk landbomiljø og debuterede sent (under pseud. Rigmor Hansen) med den selvbiografiske roman Pigen (1971), efterfulgt af Pladser (1973) og Parret (1978).

Ragnhild Agger interesserer sig for kvindeliv, fastlåst af traditionen og hverdagens nedslidende krav. Romaner og noveller fra 1980'erne og 90'erne skildrer i en dæmpet psykologisk og social realisme ægteskabs- og generationsproblemer.

Med sine beskrivelser af kvinders liv på landet har Ragnhild Agger givet stemme til en stor, overset gruppe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Zibrandtsen: Ragnhild Agger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34054